parterapeut-frederiksberg-2018-52

Hj欰 til at styre sit temperament

Tag Kontrol Over Dit Temperament: En Guide Til Konstruktiv Vredehåndtering i Parforholdet

Vrede er en naturlig menneskelig følelse, men når den bliver ukontrollerbar, kan den have ødelæggende konsekvenser for dit liv og dine relationer.
Hvis du oplever, at dit temperament ofte løber af med dig, er det vigtigt at søge hjælp til at styre sit temperament.

Denne artikel giver dig en række metoder og strategier til at håndtere din vrede på en konstruktiv måde, så du kan lære at rumme dine følelser uden at lade dem diktere dine handlinger.

Forstå Din Vrede

Det første skridt i vredehåndtering er at forstå din egen vrede.
Hvad udløser den? Hvordan føles den i din krop? Hvilke tanker går gennem dit hoved, når du bliver vred?
Ved at blive mere bevidst om disse mønstre, kan du begynde at arbejde med at ændre dem.

Det handler ikke om at undertrykke din vrede, men om at lære at håndtere den på en hensigtsmæssig måde. Det er afgørende at kunne genkende de tidlige tegn på, at du er ved at blive vred, så du kan gribe ind, før det eskalerer.

Her er nogle vigtige punkter at overveje:

  • Identificer dine triggere: Hvilke situationer, personer eller tanker får dig til at blive vred?
  • Fysiske fornemmelser: Hvordan oplever du vreden i din krop – måske som en stram fornemmelse i maven, en øget hjerterytme eller varme i ansigtet?
  • Tankemønstre: Hvilke tanker har du typisk, når du bliver vred? Er de ofte negative eller fordømmende?

Metoder til Vredeshåndtering

Der findes mange effektive metoder til at håndtere vrede.

Her er nogle af de mest anvendte, som kan give dig hjælp til at styre sit temperament:

Havening Teknikker

Disse teknikker bruger let berøring kombineret med opmærksomhed og positiv visualisering for at berolige dit nervesystem og reducere følelsesmæssig smerte. Havening arbejder med hjernens neuroplasticitet og hjælper med at frigøre traumatiske minder og fremme følelsesmæssig heling. Touch aktiverer kroppens naturlige helbredende mekanismer og fremmer velvære.

Accept og Forpligtelsesterapi (ACT)

ACT fokuserer på at acceptere svære følelser i stedet for at bekæmpe dem. I stedet for at kæmpe imod din vrede, lærer du at observere den uden at blive fanget af den. Du lærer også at defusionere fra dine negative tanker, så du ser dem som tanker og ikke som sandheder. Mindfulness-øvelser hjælper dig med at vende tilbage til nuet.

“Stop” teknik

Lær at genkende de tidlige tegn på vrede og afbryd processen bevidst med en “stop”-teknik. Dette giver dig en pause til at handle mere bevidst i stedet for at reagere impulsivt.

Assertiv Kommunikation

Udtryk dine følelser og behov på en klar og respektfuld måde, uden at være aggressiv eller passiv. Brug “Jeg”-udsagn for at undgå at bebrejde andre. Beskriv den specifikke adfærd, der generer dig, og hvilken effekt den har på dig.

Vejrtrækningsøvelser

Specifikke vejrtrækningsteknikker som 4-7-8 åndedrættet kan hjælpe med at berolige kroppen og reducere spændinger i kroppen. Når du mærker, at din vrede er ved at bygge sig op, kan du bruge disse teknikker for at skabe ro i kroppen.

“Delete Button” Teknikken

Denne metode er en forbedret version af tankestop, hvor du aktivt trykker på en “slet”-knap i dit sind for at afbryde negative tanker. Forestil dig, at du rent faktisk trykker på en knap, og se dine tanker forsvinde.

Autogen Træning

Autogen Træning fokuserer på at skabe følelser af varme og tyngde i kroppen for at opnå dyb afslapning og mindske spændinger. Det er en metode, der hjælper dig med at normalisere kropslige reaktioner på stress.

Skab SMART-Mål for Vredehåndtering

For at gøre din vredehåndtering mere konkret, kan du bruge SMART-mål:

  • Specifikke: Formuler dine mål klart og præcist, undgå vage formuleringer.
  • Målbare: Sæt kriterier for, hvordan du vil måle dine fremskridt.
  • Opnåelige: Sørg for, at dine mål er realistiske og mulige at nå.
  • Relevante: Dine mål skal være vigtige for dig og stemme overens med dine værdier.
  • Tidsbegrænsede: Sæt deadlines for, hvornår du skal nå dine mål.

For eksempel, i stedet for at sige “Jeg vil være mindre vred”, kan du derimod sætte et SMART-mål som: “Jeg vil praktisere vejrtrækningsøvelser i 5 minutter hver dag i de næste to uger, når jeg mærker min vrede stige”.

Ved at skabe konkrete mål og handlinger i tråd med dine værdier, vil du skabe hjælp til at styre sit temperament.

Lær at Tænke Før Du Handler

Et centralt aspekt i vredehåndtering er at lære at tænke, før du taler og handler. Når du føler, at vreden er ved at tage over, er det vigtigt at stoppe op og trække vejret dybt. Overvej situationen og spørg dig selv: Hvad vil det gavne, hvis jeg reagerer i vrede? Er der en mere konstruktiv måde at håndtere situationen på? Du har et valg, selv i de mest pressede situationer.

Forebyg Konflikter

Du kan forebygge konflikter ved at acceptere, at du ikke kan være venner med alle. Det er vigtigt at opretholde en høflig tone, også selvom du ikke er enig med din partner eller andre. Find konstruktive måder at håndtere uenigheder, så de ikke eskalerer til vrede. Det handler om at finde hjælp til at styre sit temperament, og være bevidst om hvordan man reagerer på konflikter.

Rum Dine Følelser

At rumme dine følelser er at lade dem være der uden at forsøge at undertrykke dem eller lade dem styre dine handlinger. Det handler om at acceptere, at du har ret til at føle, som du gør. Mindfulness kan hjælpe dig med at observere dine følelser uden at dømme dem. På denne måde lærer du at skabe et sundt forhold til dine følelser.

Søg Professionel Hjælp

Hvis du har svært ved at håndtere din vrede på egen hånd, er det vigtigt at søge professionel hjælp til at styre sit temperament. En vredeshåndterings-coach kan hjælpe dig med at forstå de underliggende årsager til din vrede og give dig de nødvendige værktøjer til at håndtere den på en konstruktiv måde.

Der findes adskillige effektive metoder og redskaber, og det er ikke en skam at række ud efter hjælp. Det er i stedet et tegn på styrke.

En naturlig følelse

Vredehåndtering er en proces, der kræver tid og øvelse. Ved at forstå din vrede, anvende de rigtige metoder, sætte konkrete mål og lære at tænke, før du handler, kan du opnå større kontrol over dit temperament. Husk, at det handler om at acceptere dine følelser, ikke undertrykke dem, og om at finde sunde måder at udtrykke dem på.
Start i dag med at bruge de råd du har fået i denne artikel, så du kan komme på rette vej til at leve et mere fredfyldt liv.

Det er vigtigt at huske, at vrede er en naturlig følelse, og at målet ikke er at fjerne den helt, men at håndtere den på en konstruktiv måde, så den ikke skader dig selv eller andre. Med de rette værktøjer og strategier, kan du lære at navigere dine vredesfølelser og skabe et mere balanceret og tilfredsstillende liv.

Vredehåndtering, Temperament, ACT, Mindfulness, Selvregulering, Assertiv kommunikation

Indlægget Hjælp til at styre sit temperament blev først udgivet på Håndtering af voldsomme følelser.


https://www.vreden.dk/artikler/parforholdet/styre-temperament/

Respekt i parforhold

En fælles forståelse

Respekt i parforhold er afgørende for et sundt og kærligt forhold.
Det handler ikke kun om, hvordan den ene part opfatter sin egen adfærd, men også om hvordan den anden part oplever det.

I denne artikel vil vi udforske, hvad respekt betyder i et parforhold, og hvordan man kan sikre, at begge parter føler sig respekteret og trygge.

Hvad betyder respekt i et parforhold?

Respekt i parforhold indebærer, at begge parter værdsætter hinandens følelser, meninger og grænser. Det er ikke nok, at den ene part føler sig respektfuld; det er afgørende, at den anden part også oplever det sådan. Respekt handler om at anerkende hinandens forskelligheder og behandle hinanden med værdighed og hensyn. Så det opleves sådan. Det er derfor at god kommunikation er så vigtig.

Fælles oplevelse af respekt

Det er vigtigt at forstå, at respekt er en fælles oplevelse. Hvis den ene part føler, at de opfører sig meget respektfuldt, men den anden part ikke oplever det sådan, så er der et problem.

Det er ligesom med en musiker: Hvis musikeren selv synes, at han er fantastisk, men ingen andre synes det, vil han ikke sælge billetter eller musik. Det er lytternes oplevelse og holdning, der er afgørende.

Tryghed og respekt hænger sammen

Ligesom med respekt, er det ikke nok, at den ene part føler sig tryg, hvis den anden part ikke gør. Tryghed og respekt i parforhold er tæt forbundet. Når man føler sig respekteret, skaber det en grundlæggende tryghed, hvor man kan være sårbar og åben.

Hvis en af parterne ikke føler sig tryg, vil det ofte føre til mistillid, usikkerhed og konflikter.

Praktiske eksempler på manglende respekt

Der er mange måder, hvorpå manglende respekt i parforhold kan vise sig.

Her er nogle eksempler:

  • At ignorere eller afvise partnerens følelser og meninger.
  • At kritisere eller nedgøre partneren offentligt eller privat.
  • At gøre nar af partneren eller latterliggøre dem.
  • At overskride partnerens grænser eller tage dem for givet.
  • At manipulere eller kontrollere partneren.
  • At tale ned til partneren eller behandle dem som et objekt.

Hvordan skaber man respekt i parforholdet?

At skabe et respektfuldt parforhold kræver en bevidst indsats fra begge parter.

Her er nogle konkrete skridt I kan tage:

  • Lyt aktivt: Vær opmærksom og nærværende, når din partner taler. Vis interesse for, hvad de har at sige. Kvitter for det, du hører, så din partner ved, at du har lyttet og forstået. Men gør det, så din partner opfatter det rart.
  • Anerkend partnerens følelser: Selv om du ikke er enig, kan du anerkende, at din partner har ret til sine følelser.
  • Tal ud fra dig selv: Brug “jeg”-sætninger i stedet for “du”-sætninger, når du udtrykker dine følelser og behov. Undgå at kritisere eller bebrejde din partner.
  • Sæt sunde naturlige grænser: Vær tydelig omkring dine grænser og respekter din partners grænser.
  • Tilgiv hinanden: Hold ikke fast i gamle uenigheder. Tilgivelse er vigtigt for at kunne komme videre. Tilgiv for din egen skyld; ikke din partners.
  • Vis taknemmelighed: Vær taknemmelig over de ting din partner gør for dig og over hvem din partner er som menneske. Uden taknemmelighed kan man aldrig blive lykkelig.
  • Skab et trygt rum: Sørg for at I begge føler jer trygge til at udtrykke jer åbent og ærligt på en selvansvarlig måde.
  • Vær opmærksom på dine egne handlinger: Spørg dig selv (og din partner) om din adfærd er respektfuld, og vær villig til at ændre dig, hvis det er nødvendigt.

Vigtigheden af kommunikation

God kommunikation er grundstenen i et respektfuldt parforhold. Det er ikke nok at udveksle ord og holdninger; det handler om at forstå hinanden. Lær at kommunikere på en måde, hvor begge parter føler sig hørt og respekteret.
Brug de kommunikationsværktøjer, som er beskrevet på denne hjemmeside, herunder den Anerkendende Selvansvarlige Dialog (ASD) og flow-kommunikation.

Respekt i det daglige

Respekt i parforhold er ikke kun noget, man praktiserer i svære situationer, det skal være en del af jeres daglige rutiner. Det kan være de små ting, som at lytte opmærksomt, når den anden taler om sin dag, eller at hjælpe med praktiske opgaver. Husk at være nærværende og vise interesse for din partner.

Konsekvenser af manglende respekt

Hvis der mangler respekt i parforhold, kan det have alvorlige konsekvenser. Det kan føre til mistillid, jalousi, utryghed, følelsesmæssig afstand og i værste fald, at forholdet går i stykker. Det kan også påvirke jeres trivsel og lykke i hverdagen. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på de små tegn på manglende respekt, og gøre noget ved dem.

Vær opmærksom på forskelle

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at mænd og kvinder kan have forskellige opfattelser af, hvad der er respektfuldt. Det er derfor vigtigt at være åben for at lære om hinandens behov og perspektiver. Tal sammen om, hvad I hver især har brug for for at føle jer respekteret, og vær villige til at tilpasse jeres adfærd.

Hvad hvis det er svært?

Hvis I oplever, at det er svært at skabe respekt i parforholdet på egen hånd, kan det være en god idé at søge hjælp udefra.
En parcoach eller terapeut kan hjælpe jer med at identificere de uhensigtsmæssige mønstre og give jer de værktøjer, I har brug for, for at forbedre jeres relation.

Husk at det er en styrke at søge hjælp, ikke en svaghed.

Et valg og en handling

Respekt i parforhold er ikke bare et ord, men et valg og en handling. Det handler om at værdsætte og anerkende hinanden, både i ord og handling. Det er en fælles opgave, der kræver en bevidst indsats fra begge parter. Husk at et respektfuldt forhold er fundamentet for et lykkeligt og kærligt partnerskab.

Når I skaber respekt i parforhold, skaber I også tryghed, tillid og kærlighed.

Parforhold, respekt, tryghed, kommunikation, kærlighed, tillid

Indlægget Respekt i parforhold blev først udgivet på Undgå skilsmisse og skab bedre forståelse i parforholdet.


https://www.parforhold-parterapi.dk/artikler/parforholdet/respekt-i-parforhold

V沤ier i parforholdet

Et fælles kompas

Hvorfor er fælles værdier vigtige?

Et stærkt parforhold bygger på mere end blot følelser og tiltrækning.
Det kræver et fælles fundament af værdier, der fungerer som et kompas i hverdagens udfordringer.
Værdier er de grundlæggende principper og overbevisninger, som guider vores handlinger og beslutninger.
Når et par deler de samme værdier, skaber det et stærkt og holdbart bånd, der kan modstå de uundgåelige konflikter og frustrationer, der opstår i et parforhold.

Fælles værdier ligger over de daglige følelser og irritationer. De fungerer som et anker, der holder parret stabilt, selv når bølgerne går højt.
Uden et sådant fundament risikerer man, at parforholdet bliver styret af tilfældige følelser og reaktioner, hvilket kan føre til misforståelser og konflikter.

Værdier vs. Regler

Det er vigtigt at skelne mellem værdier og regler. Regler kan være rigide og begrænsende, mens værdier er mere fleksible og giver mulighed for fortolkning. Værdier er som et etisk kompas, der guider beslutninger, mens regler har et endemål og en afslutning.
Det er lettere at blive enige om værdier end om regler.

Værdier handler om, hvad du ønsker at gøre, ikke hvad du ønsker at få fra din partner. De er en rettesnor for dine handlinger og ikke et krav til din partner.

Hvordan kommunikerer man om værdier?

At kommunikere om værdier kræver åbenhed, ærlighed og respekt. Det er vigtigt at skabe et trygt rum, hvor begge parter kan udtrykke deres overbevisninger uden frygt for fordømmelse.

Her er nogle skridt til at gøre jeres værdier tydelige:

  • Start med jer selv: Overvej dine egne værdier. Hvad er vigtigt for dig i livet og i et parforhold?
  • Del jeres værdier: Tal åbent med din partner om jeres individuelle værdier og forsøg at finde frem til de fælles værdier, som I begge finder vigtige.
  • Vær nysgerrige: Stil spørgsmål og vær oprigtigt interesseret i din partners perspektiv.
  • Anerkend forskelle: Acceptér, at I ikke behøver at være enige om alt, men at det er vigtigt at respektere hinandens værdier.
  • Skriv dem ned: Lav en liste over jeres fælles værdier og hæng den op et sted, hvor I kan se den dagligt.

Det kan være en god idé at gentage denne øvelse mindst en gang om året for at sikre, at jeres værdier stadig er relevante for jer begge.

I min parcoaching får par en inspirationsliste med et væld af områder, indenfor hvilke de kan finde deres fælles værdier og få dækket deres behov.

Værdier i praksis

Når I har etableret et fælles værdisæt, skal I bruge det aktivt i jeres dagligdag. Det betyder, at I skal være opmærksomme på, hvordan jeres handlinger stemmer overens med jeres værdier. Når konflikter opstår, kan I bruge jeres fælles værdier som et udgangspunkt for at finde løsninger og et kompas til at navigere gennem uenigheder.

Husk, at værdier er ikke noget, man blot diskuterer, men noget man lever efter. Det kræver en indsats fra begge parter at holde fast i de aftalte værdier og bruge dem som en rettesnor i parforholdet.

Over følelser og frustrationer

I svære tider med kriser, hvor følelserne er i kog, kan det være svært at huske de fælles værdier. Det er i disse situationer, at de virkelig kommer til deres ret. De kan give jer et perspektiv, der rækker ud over den umiddelbare frustration og hjælpe jer med at huske, hvad der er vigtigt for jer som par. De er et “fyrtårn”, der kan lede jer tilbage på rette vej.

Et fundament for et stærkt parforhold

Fælles værdier er et fundament for et stærkt og lykkeligt parforhold. De giver jer en fælles retning og et fælles sprog at kommunikere ud fra. Når I deler de samme grundlæggende overbevisninger, bliver det lettere at forstå og acceptere hinanden og at skabe et parforhold, der er baseret på kærlighed, tillid og respekt.

Værdier, parforhold, kommunikation, fælles grundlag, respekt, tillid

Indlægget Værdier i parforholdet blev først udgivet på Undgå skilsmisse og skab bedre forståelse i parforholdet.


https://www.parforhold-parterapi.dk/artikler/parforholdet/vaerdier-i-parforholdet-2

At forbedre kommunikationen i parforhold

For at forbedre kommunikationen i parforhold, er der flere metoder og værktøjer, man kan anvende .
Blot kræver det motivation til at ville foretage en positiv forandring, og derefter en bevidst indsats.
Der skal læres nye færdigheder, og det kræver viljestyrke – om viden om hvad der skal gøres.

Her er en række centrale punkter:

  • Lær parforholdets “færdselsregler”: Kommunikation i parforholdet kan betragtes som et nyt sprog, der skal læres. Dette indebærer at kende og følge visse principper og retningslinjer – ligesom færdselsreglerne på vejene.
  • Anerkend vigtigheden af kommunikation: Erkend, at dårlig kommunikation er en væsentlig årsag til konflikter. Det er vigtigt at være bevidst om, at der er misforståelser og mistolkninger.
  • Fokus på følelsesmæssig kommunikation: Udover at tale om praktiske ting, er det afgørende at kommunikere på et følelsesmæssigt plan. Det handler om at genfinde den følelsesmæssige forbindelse og være åben om sine følelser.
  • Brug “jeg”-sætninger: Tal ud fra dig selv og undgå at bruge ordet “du” i bebrejdende sammenhænge. Dette er en måde at tage ansvar for egne følelser og behov uden at anklage partneren.
  • Aktiv lytning: Lyt aktivt og med nærvær uden at afbryde eller forhåndsdømme. Altså så det føles aktivt og lyttende for partneren.
    Det indebærer fx at fokusere på, hvad der bliver sagt, give bekræftende små lyde og stille opklarende spørgsmål. Forstå først, inden du forsøger at blive forstået.
  • “Flow” kommunikation: Brug “flow” som en dagligdags samtaleform, hvor man besvarer spørgsmål, taler ud fra sig selv og stiller et nyt spørgsmål. Det er en dynamisk ping-pong mellem parterne.
  • Anerkendende Selvansvarlig Dialog (ASD): Anvend ASD som et værktøj til at forstå og anerkende hinanden. Det er ikke for at opnå enighed, men for at skabe indlevelse og respekt. Det er en proces, der skal øves.
  • De fem niveauer af kommunikation: Vær bevidst om de fem niveauer af kommunikation, der spænder fra tavshed over høflighed, fakta, oplysninger og tanker, over til fortrolige samtaler om følelser.
    Øv jer I at bevæge jer op og ned gennem niveauerne.
  • Timing og formulering: Vær opmærksom på timingen af kommunikationen og vælg det rette tidspunkt for en samtale. Det er ikke altid hensigtsmæssigt at sige lige hvad der falder en ind. Find ud af, om tidspunktet og stedet er optimalt for en samtale.
  • Forventningsafstemning: Sørg for at afstemme forventninger med hinanden for at undgå frustrationer. Brug helst en bestemt proces til at beskrive jeres forventninger til forholdet.
  • Opmærksomhedssignal: Brug et signal til at indikere, når du har brug for nærvær og opmærksomhed fra din partner. I skal være enige om det, for hvis I ikke er det, kan det skabe problemer.
  • Stopsignal: Indfør et stopsignal for at afbryde en eskalerende konflikt og skabe ro i samtalen.
  • Kontaktens faser: Vær opmærksom på, hvordan I etablerer, udfører og afslutter en kontakt med hinanden. Dårlig kontakt kan ødelægge en samtale – og et parforhold.
  • Undgå destruktiv kommunikation: Undgå kritik, obstruktion, forsvar og foragt. Det er vigtigt at være bevidst om sin egen adfærd. Hvordan partneren opfatter den er betydeligt vigtigere end hvad hensigten var.
  • Husk at kvittere: Når du taler med din partner, så sørg for at få en kvittering, så du er sikker på at partneren har forstået dig. Også dette skal føles respektfuldt for begge parter.
  • Værdsæt forskelligheder: Acceptér at mænd og kvinder kommunikerer forskelligt og har forskellige opfattelser.
  • Skab faste rammer: Indfør faste kommunikationsrammer for samtaler, så begge parter føler sig trygge og hørt.
  • Vær ærlig og konkret: Vær ærlig på en selvansvarlig måde omkring dine følelser og behov, og udtryk dem tydeligt. Undgå at bruge ordet “du” og “ikke”. Vær konkret i dine anmodninger.
  • Tag ansvar: Tag ansvar for at forbedre kommunikationen, og vær ressourcepersonen, der tager initiativ.
  • Fokus på handling: Lav en handlingsplan for, hvordan I kan forbedre jeres forhold. Vær opmærksom på, at det kræver en indsats fra begge parter.
  • Skab et trygt rum: Skab et trygt rum for samtalen, så din partner kan lytte uden frygt.
  • Parcoaching: Hvis kommunikationen er meget svær, kan parterapi være en løsning. En terapeut kan hjælpe med at analysere jeres kommunikationsmønstre og guide jer i en mere hensigtsmæssig retning.
  • Husk at være taknemmelig: Husk at vise taknemmelighed, når forventningerne bliver mødt. Det er godt både for dig og for din partner.

Ved at implementere disse metoder og kommunikationsværktøjer kan I skabe en mere åben, ærlig og respektfuld kommunikation, som kan styrke jeres forhold og hjælpe jer med at håndtere konflikter på en konstruktiv måde.

Husk at kommunikation er en proces, der kræver tid, øvelse og gentagelser.

Indlægget At forbedre kommunikationen i parforhold blev først udgivet på Undgå skilsmisse og skab bedre forståelse i parforholdet.


https://www.parforhold-parterapi.dk/artikler/kommunikation/at-forbedre-kommunikationen-i-parforhold

Hovedfokus i parcoachingen

Hovedfokus i Hoffmanns parcoaching er at hjælpe par med at forbedre deres relation gennem bevidstgørelse, kommunikation, konkret handling og nye vaner.

Parcoachingen er et middel til at give parret værktøjer til at håndtere udfordringer og skabe et mere tilfredsstillende forhold.

Her er nogle af de centrale elementer i tilgangen:

  • Fokus på kommunikation: Et af de vigtigste aspekter i Hoffmanns coaching er at forbedre kommunikationen mellem parterne. Han betragter kommunikation som et nyt sprog, der skal læres og øves, og han præsenterer forskellige metoder og teknikker til at opnå dette.
    Dette indebærer blandet andet at bruge “jeg”-sætninger og undgå bebrejdende “du”-sætninger.
    Han opfordrer også par til at lytte aktivt og med nærvær, uden at afbryde eller forhåndsdømme.
    Der er fem niveauer af kommunikation, som spænder fra tavshed til fortrolige samtaler, som parrene kan arbejde sig op igennem.
  • Anerkendende Selvansvarlig Dialog (ASD): Hoffmann lægger stor vægt på Anerkendende Selvansvarlig Dialog (ASD) som et redskab til at skabe forståelse og accept mellem parterne. Denne form for dialog handler ikke om at opnå enighed, men om at forstå hinandens perspektiver og følelser.
  • Forventningsafstemning og værdiafklaring: Et andet centralt element er forventningsafstemning og værdiafklaring, hvor parterne diskuterer deres forventninger til hinanden og deres forhold. Dette gøres ofte ved hjælp af en teknik, hvor parterne beskriver, hvad et tilfredsstillende forhold bør indeholde. Denne proces hjælper parrene med at undgå misforståelser og skuffelser.
  • Bevidstgørelse om egne mønstre: Hoffmann arbejder med at bevidstgøre parrene om deres egne negative mønstre, overbevisninger og adfærd, som kan skabe problemer i forholdet. Det kan være mønstre som dårlige undskyldninger, kritik, obstruktion og foragt, som er nogle af de værste ting, man kan udsætte sin partner for.
  • Fokus på at give partneren, hvad de har brug for: Hoffmann fremhæver, at ægte kærlighed handler om at give sin partner, hvad partneren gerne vil have – og ikke kun hvad man selv har lyst til at have og give.
    Dette indebærer at forstå og respektere den andens kærlighedssprog og point-system, selvom det måske ikke giver mening for en selv.
  • Individuelt ansvar: Hoffmann understreger, at begge parter har et ansvar for at arbejde på forholdet.
    Han ser parforholdet som et team, hvor begge parter skal bidrage aktivt til at skabe et velfungerende partnerskab.
    Det betyder også, at man skal være villig til at ændre sin egen adfærd og holdninger.
  • Parcoaching som et forløb: Han betragter parcoaching som et forløb, der kræver tid og engagement for at opnå varige ændringer. Et typisk forløb varer omkring tre måneder, hvor parret lærer nye færdigheder, får disse gjort til vaner og får parforholdet til at fungere godt igen.
  • Værktøjer og metoder: Hoffmann bruger en række forskellige kommunikationsværktøjer og metoder i sin coaching, herunder “brønden og elastikken” som metaforer for den enkeltes ressourcer og den følelsesmæssige forbindelse mellem parterne.
    Han lærer endvidere parret om de forskellige kærlighedssprog og vigtigheden af at vise taknemmelighed.
    Han understreger også vigtigheden af faste ritualer i hverdagen, såsom slusetid, hvor man skaber kontakt, når man kommer hjem.
  • Fokus på hensigter: I parforholdet er det vigtigt at have fokus på hensigterne bag handlingerne i stedet for kun på resultaterne.
  • Fælles værdier og meningsskabelse: Hoffmann opfordrer par til at skabe en fælles kultur og mening i deres forhold, som giver en ekstra dimension til deres parforhold.
  • At undgå dårlige vaner: Hoffmann understreger, at det ikke er nok blot at fjerne en dårlig vane, men at man skal erstatte den med en god vane. Dette kræver bestemte teknikker.
  • Vedligeholdelse af parforholdet: Det er ikke nok at gå i parcoaching én gang. Man skal løbende arbejde med sit parforhold for at vedligeholde det.

Samlet set

Hovedfokus i parcoaching er at give parret konkrete værktøjer til at kommunikere bedre, forstå hinanden, ændre negative mønstre og skabe et stærkere og mere kærligt forhold.

Det er normalt ikke nemt, for hvis det havde været det, havde man jo gjort det for længst, og ikke haft de helt store problemer.

For at få et optimalt resultat af parcoachingen, skal der lægges vægt på både den individuelle og den fælles indsats. På den måde kan man opnå et varigt og tilfredsstillende parforhold.

Indlægget Hovedfokus i parcoachingen blev først udgivet på Undgå skilsmisse og skab bedre forståelse i parforholdet.


https://www.parforhold-parterapi.dk/artikler/parforholdet/hovedfokus-i-parcoachingen

Hvordan defineres angst?

Angst kan defineres på flere måder, der tilsammen giver et nuanceret billede af fænomenet.

Her er en oversigt over de forskellige definitioner og perspektiver på angst:

  • Angst som en grundlæggende følelse: Angst er en grundlæggende menneskelig følelse, der er medfødt og har en beskyttende funktion.
    Denne følelse er en naturlig reaktion på farer og trusler, som har hjulpet mennesker til at overleve gennem tiden.
    Det skal understreges at alle mennesker oplever angst i større eller mindre grad.
  • Angst som en reaktion på trusler: Angst defineres som en følelse, der opstår i situationer, der opleves som truende eller farlige.
    Denne reaktion kan være både fysisk og psykisk, og den mobiliserer kroppen til at håndtere den opfattede trussel.
    Kroppen kan reagerer med et forhøjet alarmberedskab, og angsten forbereder os til enten at kæmpe, flygte eller “fryse” (stå helt stille). Hvis faren er langt væk, er det smart at flygte. Hvis faren er tæt på, er det klogt at kæmpe. Og hvis faren er ved at gå forbi os, vil den ikke få øje på os, hvis vi står helt stille.
  • Angst som en diffus tilstand: I modsætning til frygt, der er rettet mod en konkret trussel, beskrives angst som en mere diffus og uspecifik følelse af bekymring, anspændthed eller nervøsitet.
    Angst er ofte rettet mod fremtidige hændelser og indebærer en forventning om, at noget dårligt vil ske.
  • Angst som en del af en triade: Angst beskrives som en tilstand, der består af tre dele: tanker, kropslige fornemmelser og adfærd. Det vil sige, at det både er en følelsesmæssig, en fysisk og en handlingsmæssig oplevelse.
  • Angst som et resultat af negative tanker: Angst kan opstå, hvis man antager at noget dårligt vil ske.
    Dette understøtter ideen om, at negative tanker og overbevisninger spiller en stor rolle i oplevelsen af angst.
    Det er ens fortolkning af situationen, der udløser følelsen af angst. Selv “normale” hændelser kan udløse angst, hvis man har et negativt tankesæt.
  • Angst som en “overdreven” reaktion: Når angst bliver en lidelse, beskrives det som en tilstand, hvor en person reagerer med overdreven frygt eller nervøsitet i situationer, der ikke er reelt farlige.
    Denne overdrevne reaktion kan føre til en følelse af, at man ikke har kontrol over egne tanker og følelser, som så fører til uhensigtsmæssig adfærd.
  • Angst som en reaktion på usikkerhed: Angst er ofte knyttet til usikkerhed og manglende forudsigelighed.
    Det er usikkerheden omkring fremtiden og manglende kontrol, der kan udløse angst.
  • Angst som et fænomen, der er 'tillært': Børn kan lære at “føle” angst gennem social interaktion og sprog.
  • Forskellige niveauer af angst: Man kan skelne mellem “normal” angst og angstlidelser, hvor angsten bliver invaliderende. Den normale angst er en naturlig del af livet, mens angstlidelser er kendetegnet ved en vedvarende og intens angst, der forstyrrer dagligdagen.
    Det skal ligeledes nævnes, at angst kan variere i intensitet fra let bekymring til panik.
  • Angstens sproglige kompleksitet: Ordet “angst” har mange nuancer og kan dække over forskellige følelser.
    Forskellige sprog og kulturer har forskellige måder at definere og forstå angst.
    For eksempel dækker det tyske ord “Angst” over både angst og frygt.
  • Kulturelle og historiske perspektiver på angst: Det understreges at synet på angst har udviklet sig historisk og er også påvirket af kulturelle faktorer. I visse kulturer kan angst være tabubelagt eller forbundet med skam.
  • Den neurobiologiske forståelse af angst: Specifikke hjerneområder som amygdala og bed nucleus of the stria terminalis (BNST) er involveret i angst. Amygdala er mere forbundet med umiddelbare trusler, mens BNST er mere forbundet med usikkerhed og langvarig angst.

Samlet set defineres angst som en kompleks tilstand, der involverer både følelsesmæssige, kognitive og fysiske aspekter.
Angst er en naturlig reaktion, men kan blive problematisk, hvis den bliver for intens, hyppig eller vedvarende.
Det skal også understreges, at oplevelsen af angst er individuel og påvirket af både biologiske, psykologiske, sociale og kulturelle faktorer.
Det er vigtigt at have en helhedsorienteret forståelse af angst for at kunne håndtere den effektivt.
Angst behandles blandt andet gennem tryghed, tillid, samtale, Havening og ACT. Behandlingen er individuel fra person til person.

Indlægget Hvordan defineres angst? blev først udgivet på Bliv din angst kvit!.


https://www.ikkemereangst.dk/blog-posts/hvordan-defineres-angst/

Maskulin og feminin energi i parforholdet

Forskellen mellem os

Maskulin og feminin energi er som to forskellige, men komplementære, måder at være og agere på i et parforhold.
Begge energier findes i både mænd og kvinder, hvilket er vigtigt at bemærke.
Det er altså ikke et spørgsmål om fysisk køn, men om psykiske og følelsesmæssige udtryk.
De fleste mænd har dog mest maskulin energi, mens de fleste kvinder har mest feminin energi.

4 køn

Lidt kontroversielt i dagens ophedede diskussioner om køn mener jeg personligt, at der reelt er 4 køn: Mænd, kvinder, det maskuline og det feminine.
Mænd og kvinder er bestemt genetisk. Enten er man født med en pik eller med en kusse. Der findes ikke et tredje kønsorgan.
Det feminine og det maskuline er tanker, følelser, holdninger og lignende. De er lige så forskellige fra hinanden, som de fysiske mænd og kvinder, men både mænd og kvinder har både det maskuline og det feminine i sig. Dog har de fleste mænd mest af det maskuline, og de fleste kvinder har mest af det feminine.

I parforhold af samme fysiske køn har den ene typisk mest af det ene og den anden mest af den anden, eller også skifter de begge to lynhurtigt frem og tilbage mellem det maskuline og feminine.

Jeg selv har en meget stærk feminin side. Det er nok også derfor, at jeg er så dygtig en parcoach/parterapeut. Jeg forstår og jeg håndterer begge sider.

Her er en oversigt over, hvordan de to energier typisk beskrives i relation til parforholdet:

Feminin energi:

  • Følelsesorienteret: Den feminine energi er stærkt forbundet med følelser og et behov for at udtrykke dem. Det feminine bearbejder følelser gennem samtale og har brug for at blive hørt og forstået.
  • Behov for tryghed: Tryghed for det feminine skabes gennem samtale, følelsesmæssig støtte, og en følelse af at være beskyttet.
  • Kompleks: Det feminine beskrives som mere komplekst end det maskuline.
  • Har brug for at bearbejde sine følelser gennem kontakt: Det feminine har brug for et sted, “Ønskebrønden“, hvor der er plads til at tale frit om følelser. I kommunikationsværktøjet “Brønden” sker det på en selvansvarlig måde, så partneren ikke føler sig angrebet, kritiseret eller truet, men derimod tryg og tillidsfuld.
  • Kan være dominerende: Hvis det feminine ikke føler sig hørt, set og forstået, kan det reagere ved at blive dominerende og krævende – altså gå over i den negative maskulin energi.
  • Søger kærlighed gennem intimitet: For det feminine er vejen til seksualitet ofte forbundet med kærlighed – hvorimod det forholdet sig modsat med det maskuline, hvor vejen til kærlighed går gennem sex.
  • Lystorienteret: Det feminine er styret af lyst og fokuserer på egne og de små børns behov.
  • Kortsigtet: Det feminine er ofte mere fokuseret på nuet og de umiddelbare behov.
  • Omsorgsfuld: Det feminine er den omsorgsfulde part med ansvar for familien.
    Hvis partneren ikke er i stand til at anerkende og forstå de feminine energier i hende, kan hun få tendens til perfektionisme og kontrol – hvilket også er den negative maskulin energi.
  • Behov for at give: Det feminine har tendens til at give meget, hvilket kan føre til frustration hvis ikke det mødes med forståelse og lytning.

Maskulin energi:

  • Rationel og problemløsende: Den maskuline energi er mere fokuseret på at løse problemer og tænke rationelt.
  • Behov for anerkendelse: Det maskuline har et kæmpestort behov for at blive anerkendt og værdsat for handlingerne.
  • Tavshed: Det maskuline opnår ro ved at være tavs og trækker sig ind i sin “Hule” for at bearbejde sine tanker og følelser.
  • Direkte kommunikation: Det maskuline foretrækker en direkte og præcis kommunikationsstil.
  • Ønsker enighed: Det maskuline ønsker ofte at opnå enighed og kan have svært ved blot at lytte uden at tilbyde løsninger.
  • Søger intimitet gennem sex: For det maskuline er vejen til kærlighed ofte forbundet med seksualitet, hvorimod det feminine har det lige modsat.
  • Pligtorienteret: Det maskuline er styret af pligt og er fokuseret på egne, parforholdets og de større børns behov.
  • Langsigtet: Det maskuline er ofte mere fokuseret på det langsigtede perspektiv og konsekvenser.
  • Trækker sig: Det maskuline har brug for at kunne trække sig tilbage til sin “Hule” for at bearbejde problemer og få ro.
  • Har brug for succes: Det maskuline opnår optimal afslapning ved at få succes, finde afledning gennem fysisk aktivitet, eller ved at modtage påskønnelse og anerkendelse.

Dynamik og balance:

  • Det er vigtigt, at begge energier erkendes og accepteres, så der kan komme balance i parforholdet. Manglende forståelse kan skabe ubalance, frustrationer og konflikter.
  • Det maskuline skal give plads til det feminine, og det feminine skal give plads til det maskuline.
  • Det maskuline skal lære at lytte til det feminine med nærvær, mens det feminine skal lære at give det maskuline anerkendelse og alenetid.
  • Den svære øvelse består i, at de hver især skal give partneren dét, den anden har brug for, i stedet for at give dét, de selv foretrækker. Hjernen er indrettet til at optimere for sig selv, og man kan forledes til at tro, at hvad der føles godt for en selv, også er godt for partneren. Stor fejltagelse! Derfor er kommunikation med tillid og tryghed så vigtig.
  • For at opretholde gnisten i parforholdet, skal det feminine give klare signaler om lyst til sex, mens det maskuline skal give tydelige signaler om, hvornår han er klar til samtale.
  • Det feminine skal udtrykke sine behov klart og anerkendende, mens det maskuline skal udtrykke sin forståelse og empati.

Udfordringer:

  • Misforståelser: De forskellige kommunikationsstile mænd og kvinder imellem kan føre til misforståelser og konflikter.
  • Utilfredshed: Hvis parterne ikke forstår hinandens behov, kan det føre til utilfredshed og frustration.
  • Roller kan byttes: I nogle forhold kan rollerne være byttet om, så det er kvinden der udtrykker sig mest maskulint og manden mest feminint. Så længe begge forstår det og er enige om det, vil det ikke skabe problemer.

Parcoaching og parterapi

Ved at kende, forstå og respektere de maskuline og feminine energier, kan par opnå en dybere forbindelse og et mere harmonisk forhold.
På den måde kan de drage nytte af forskellene – i stedet for at forsøge at bekæmpe hinanden med forskellene.
Mange misforståelser og skuffede forventninger kan undgås.

Imidlertid kræver det bevidsthed og øvelse at navigere i disse forskelle og skabe et parforhold i balance.
Hvis man ikke har været klar over det før, og det er for svært at lære og gøre, kan man vælge at søge professionel hjælp.
På den måde lærer man det hurtigere, og man får øvet sig i det rigtige – i stedet for måske blot at få sig nogle nye dårlige vaner, der afstedkommer nye frustrationer og problemer.

Indlægget Maskulin og feminin energi i parforholdet blev først udgivet på Undgå skilsmisse og skab bedre forståelse i parforholdet.


https://www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/godt/maskulin-og-feminin-energi

Sammenh殧en mellem tidlige oplevelser og angst

Oplevelser kan forme vores følelsesmæssige reaktioner og trusselsdetekteringssystemer.

Her er en uddybning af de centrale pointer:

  • Tidligere smertefulde oplevelser: Hvis en klient tidligere har oplevet smerte eller traumer fra andre mennesker gennem kultur og opvækst, kan de udvikle angst i situationer, der minder om fortiden, f.eks. når de er omkring fremmede.
    Denne angst kan have fungeret som en beskyttende mekanisme i fortiden, men den kan være kontraproduktiv i nutidige situationer, hvor der ikke er en reel trussel til stede.
    Denne form for angst er et eksempel på, hvordan vores hjerne skaber betingede følelser.
  • Betingning af følelser: Hjernen sammenkæder ord med bestemte betydninger, associationer eller følelser gennem oplevelser. Dette sker ikke kun gennem direkte erfaringer, men også via afledte relationer.
    For eksempel kan en traumatisk oplevelse i barndommen, hvor et barn følte sig forladt eller truet, skabe en stærk følelsesmæssig forbindelse til disse oplevelser, hvilket kan føre til angst i lignende situationer senere i livet.
  • Tilknytningsmønstre: Tidlige tilknytningsmønstre spiller en afgørende rolle i udviklingen af angst.
    Inkonsekvent omsorg kan føre til ængstelig tilknytning, hvor frygt for afvisning er dominerende.
    Denne frygt for afvisning kan igen føre til forhøjet angst og utryghed i relationer.
  • Trusselsdetekteringssystemet: Hjernen har et trusselsdetekteringssystem, der er udviklet til at beskytte os mod farer. Tidlige negative oplevelser kan “kalibrere” dette system, så det bliver mere følsomt over for potentielle trusler, selv når disse ikke er reelle.
    Dette kan føre til en forhøjet grundangst, hvor man konstant er på vagt og overreagerer på stimuli, der i virkeligheden er harmløse.
  • Hjernens udvikling: Det understreges at amygdala, som er central for følelsesmæssig bearbejdning, især bearbejdning af frygt, udvikler sig og formes af oplevelser.
    I de tidlige leveår har amygdala stor indflydelse på hjernens udvikling. Dette betyder, at oplevelser i barndommen kan have en langvarig indvirkning på, hvordan hjernen håndterer trusler og følelser.
  • Neuroplasticitet: Samtidig understreges det, at hjernen er plastisk, hvilket betyder, at den kan ændre sig hele livet.
    Dette giver håb for, at selvom tidlige oplevelser kan have bidraget til udviklingen af angst, så kan man med de rette strategier og terapier arbejde hen imod at skabe nye sunde følelsesmæssige forbindelser.
  • Undgåelse af følelser: Tidlige oplevelser kan også føre til, at man udvikler en tendens til at undgå ubehagelige følelser. Dette kan give en kortvarig lettelse, men det fører på lang sigt til en forstærkning af angsten.
    Hvis man ikke tillader sig selv at opleve og bearbejde svære følelser, får man ikke muligheden for at lære at håndtere dem på en sund måde, hvilket så resulterer i at angsten bliver ved med at styre adfærden.
  • Indre kritik og manglende selv-medfølelse: Hvis man tidligt har oplevet kritik og manglende kærlighed fra betydningsfulde andre, fx forældrene, kan det føre til udviklingen af en hård indre kritiker og manglende evne til selv-medfølelse.
    Dette kan gøre det endnu sværere at håndtere angst, da man dømmer og kritiserer sig selv for at føle som man gør, i stedet for at møde sig selv med venlighed og accept.

Samlet set viser det sig, at tidlige oplevelser kan sætte rammerne for, hvordan vi reagerer på trusler og følelser.
Ved at forstå hvordan fortiden påvirker nutiden, er det muligt at arbejde med at ændre forholdet til angst og fremme personlig vækst gennem for eksempel Havening og ACT.

Indlægget Sammenhængen mellem tidlige oplevelser og angst blev først udgivet på Bliv din angst kvit!.


https://www.ikkemereangst.dk/artikler/neurovidenskab/tidlige-oplevelser-og-angst/

Hvilke terapiformer er der

Der er en række forskellige terapiformer, der anvendes til at håndtere forskellige psykologiske udfordringer, herunder vrede, stress, angst og traumer.

Her er en oversigt over nogle af terapiformerne:

  • Acceptance and Commitment Therapy (ACT): ACT fremhæves som en moderne og effektiv terapiform, der tilhører tredje bølge af adfærdsterapier.
    ACT fokuserer på accept af ubehagelige tanker og følelser i stedet for at bekæmpe dem, samt på at engagere sig i værdibaserede handlinger.
    ACT anvendes til en bred vifte af problemer, herunder angst, depression, OCD, kroniske smerter, og stress.

    • ACT-teknikker omfatter defusion, hvor man lærer at se tanker som blot tanker og ikke som sandheder, samt mindfulness for at være til stede i nuet og observere følelser uden at blive overvældet.
  • Havening Techniques:Haveningbeskrives som en psykosensorisk metode, der bruger let berøring, opmærksomhed, og distraktion for at afkode effekten af stress og traumer.
    Havening sigter mod at skabe modstandsdygtighed og hjælpe med at omstrukturere neurale stier i hjernen.
    Havening kan anvendes til at håndtere traumer, stress, angst, kroniske smerter, og for at styrke immunforsvaret.

    • Selv-Havening, hvor man anvender teknikkerne på sig selv, fremhæves som et værktøj til selvregulering.
  • Pesso Boyden System Psychomotor (PBSP): PBSP er en terapiform, der arbejder med at rekonstruere traumatiske oplevelser i en sikker terapeutisk ramme.
    Terapien fokuserer på “input” (hvad klienten tager ind) fremfor output (udtryk for følelser).
    PBSP bruger “Ideal Kinship Figures” for at give klienten de oplevelser af støtte og omsorg, som de har manglet.
    PBSP beskrives som værende effektiv til at skabe varig forandring ved at arbejde med kropslige minder.

    • Struktur, en PBSP klientsession, er designet til at hjælpe klienter med at gennemgå tidligere, livsbestemmende situationer i en fuldstændig accepterende atmosfære.
    • Vidne, en symbolsk figur, der støtter klienten, ser og responderer på klientens følelsesmæssige tilstande.
  • Eksponeringsterapi: Denne terapi indebærer at konfrontere frygtede situationer i et trygt og tillidsfuldt miljø for at reducere angst og undgåelsesadfærd.
    Det bruges ofte til behandling af fobier og angstlidelser.
  • Sensorimotor Psychotherapy: Denne terapiform, der arbejder med traumer i kroppen, nævnes som en inspiration for Havening.
  • Dialektisk Adfærdsterapi (DBT): DBT nævnes sammen med ACT og FAP som eksempler på empirisk orienterede terapiformer.
  • Psykodynamisk terapi: Freud og hans teorier om energi, men nogle af hans modeller er forældede.
  • Hypnose: Hypnose i sammenhæng med autogen træning.

Derudover er der også parcoaching, parterapi og individuel terapi som mulige terapiformer.
Det er vigtigt at finde en coach eller terapeut med specialiseret træning inden for de specifikke områder, der er relevante for den enkeltes problematik.

Indlægget Hvilke terapiformer er der blev først udgivet på Håndtering af voldsomme følelser.


https://www.vreden.dk/artikler/behandling/hvilke-terapiformer-er-der/

Sammenh殧en mellem angst og undg奬se

Sammenhængen mellem angst og undgåelse er central i forståelsen og behandlingen af angstlidelser.
Undgåelse er ofte en naturlig reaktion på ubehagelige følelser som angst, men det bliver et problem, når det forstærker angsten og begrænser livsudfoldelsen.
Undgåelse er et grundlæggende element i alle angstproblemer.

Her er nogle centrale aspekter af forholdet mellem angst og undgåelse:

  • Undgåelse som en respons på angst: Når man oplever angst, er en typisk reaktion at forsøge at undgå det, der udløser angsten. Dette kan være mennesker, situationer, objekter, tanker eller følelser.
    For eksempel kan en person med social angst undgå sociale sammenkomster, eller en person med panikangst undgå steder, hvor de tidligere har oplevet panikanfald, eller en skilsmisseramt der undgår sin eks, selv om det går ud over børnene.
  • Kortvarig lindring: Undgåelse giver ofte en umiddelbar følelse af lettelse, da den ubehagelige angstoplevelse mindskes eller forsvinder.
    Denne kortvarige lindring forstærker imidlertid undgåelsesadfærden, da personen lærer, at undgåelse er en effektiv måde at håndtere angst på.
  • Forstærkning af angst: Selvom undgåelse giver kortvarig lindring, bidrager det på længere sigt til at opretholde og forstærke angsten.
    Ved at undgå det, der udløser angst, får personen ikke mulighed for at lære, at situationen måske ikke er så farlig, som de tror, eller at de er i stand til at håndtere angsten. Derfor forbliver angsten stærk og bliver ofte værre med tiden.
  • Begrænsning af livsudfoldelse: Undgåelse kan have alvorlige konsekvenser for en persons livskvalitet.
    Det kan føre til, at personen begrænser sine aktiviteter, sociale relationer og jobmuligheder, fordi de er bange for at opleve angst.
    Undgåelse kan også føre til isolation, ensomhed og depression.
    Ofte ser jeg i min klinik, at klienten ikke selv er i stand til at se, at fx undgåelse af et familiemedlem kan have indflydelse på jobsituationen, eller at man ikke tager imod en forfremmelse og at det får indflydelse på parforholdet.
  • “Beskidt angst” er angst for angsten selv. I stedet for blot at føle angst, bliver personen fanget i en kamp mod angsten. Denne “angst for angsten” forværrer den oprindelige angst og fører til endnu mere undgåelse.
    For eksempel kan man udvikle en frygt for at opleve angst i fremtiden (forventningsangst), hvilket udløser mere angst i nuet.
  • Negative spiraler: Undgåelse fører til en negativ spiral, hvor man bliver mere og mere bange for sin angst og mere og mere tilbøjelig til at undgå. Denne spiral kan være svær at bryde, fordi undgåelse virker så effektivt på kort sigt, selvom det er destruktivt på lang sigt.
  • Eksempler på undgåelsesadfærd: Konkrete eksempler på undgåelsesadfærd, fx undgåelse af sociale situationer, kunne være for at undgå at tale om svære følelser, eller at søge tryghed gennem andre, i stedet for at håndtere sine egne følelser.
    Det handler om adfærd der i virkeligheden forstærker den underliggende angst, selvom intentionen er at undgå den.
  • Accept som modvægt til undgåelse: Accept er et vigtigt element i at håndtere angst. Læs om ACT her. I stedet for at undgå ubehagelige følelser, opfordrer accept til at anerkende og acceptere dem som en del af livet. Accept kan hjælpe med at mindske den frygt, der driver undgåelsen, og gøre det muligt at engagere sig i aktiviteter og situationer, der er vigtige, selvom det medfører angst.
  • Eksponering som en vej ud af undgåelse: Eksponeringsterapi er også en effektiv metode til at bryde undgåelsesmønstre. Ved gradvist at udsætte sig for det, der udløser angst, kan man lære at håndtere angsten og mindske behovet for at undgå.

Sammenfatning

Undgåelse er en almindelig og forståelig, men skadelig reaktion på angst.
Det giver kortvarig lindring, men forstærker angsten på lang sigt og begrænser livsudfoldelsen.
Behandling af angst via en coach fokuserer derfor ofte på at bryde undgåelsesmønstre gennem accept, mindfulness, eksponering, ACT, Havening og andre metoder, der hjælper personen til at leve et mere meningsfuldt liv, selv med angst.

Indlægget Sammenhængen mellem angst og undgåelse blev først udgivet på Bliv din angst kvit!.


https://www.ikkemereangst.dk/artikler/behandling/sammenhaengen-mellem-angst-og-undgaaelse/