vredesterapeut-kbenhavn-2024-65

De 4 tendenser i Ӕhe Four Tendencies

Forstå din partner: De fire tendenser i parforholdet

I et parforhold er det afgørende at forstå hinanden for at kunne navigere gennem de udfordringer, der uundgåeligt opstår.

En model, der kan hjælpe med denne forståelse, er Gretchen Rubins ”The Four Tendencies” (de fire tendenser).
Denne model beskriver fire forskellige måder, hvorpå folk reagerer på forventninger – både indre og ydre.

Ved at identificere din egen og din partners tendens, kan I opnå en større bevidsthed om jeres adfærdsmønstre og dermed forbedre kommunikationen og samarbejdet i jeres parforhold.
Det nemlig vigtigt at forstå, hvordan din partner oplever verden, da I muligvis har forskellige strategier og måder at opfatte tingene på.

Hvad er de fire tendenser?

De fire tendenser er baseret på, hvordan folk reagerer på forventninger.
Der er to slags forventninger: indre forventninger (mål, man sætter for sig selv) og ydre forventninger (krav og forventninger til og fra andre).

Her er de fire tendenser forklaret:

Pålidelig/Upholder

Pålidelige personer (på engelsk: “Upholders“) imødekommer både indre og ydre forventninger.
De er selvmotiverede og gør, hvad der forventes af dem, uanset om det er noget, de selv har besluttet, eller noget andre forventer af dem.
Det er vigtigt for dem at overholde regler og aftaler, da det giver dem tryghed og forudsigelighed.
De har ofte stærke vaner og rutiner, og det er vigtigt for dem at have en klar struktur.
For den pålidelige er det vigtigt, at partneren holder ord og er pålidelig.

Spørger/Questioner

Spørgere (på engelsk: “Questioners“) imødekommer indre forventninger, men stiller spørgsmålstegn ved ydre forventninger.
De har brug for en god begrundelse, før de vil gøre noget, og de accepterer ikke bare en given opgave eller regel uden videre.
De har ofte brug for logisk argumentation for at kunne se meningen med tingene, og vil gerne undersøge og forstå i dybden, før de handler.
I et parforhold vil de spørge hvorfor og stille spørgsmål, indtil de forstår rationalet bag tingene.

Pligtopfyldende/Obliger

Pligtopfyldende personer (på engelsk: “Obligers“) imødekommer ydre forventninger, men har svært ved at leve op til deres egne indre forventninger.
De har brug for ekstern ansvarlighed for at kunne opnå deres mål.
Det vil sige at de fungerer godt, når andre holder dem til ilden, men kæmper med at motivere sig selv.
De er ofte meget ansvarlige og pligtopfyldende over for andre, men kan have svært ved at passe på sig selv.
I et parforhold skal man altså være klar til at hjælpe den pligtopfyldende med at overholde sine egne aftaler.

Rebelsk/Rebel

Rebelske personer (på engelsk: “Rebels“) imødekommer hverken indre eller ydre forventninger.
De er typisk uafhængige, frihedselskende og gør tingene på deres egen måde.
De vil gerne undgå at blive kontrolleret, og det er vigtigt for dem at have frihed og selvstændighed.
De gør ofte det modsatte af, hvad andre forventer af dem, og de motiveres af udfordringer og det at bryde regler.
I et parforhold kan den rebelske have brug for meget plads og selvstændighed, men de kan også være spændende og kreative at være sammen med.

Hvordan kan de fire tendenser bruges i parforholdet?

Bevidstheden om de fire tendenser kan være et værdifuldt redskab i parforholdet.
Det kan forbedre jeres forståelse og kommunikation.

Her er nogle praktiske måder at bruge det på:

Identificer jeres tendenser

Start med at finde ud af, hvilken tendens I hver især har.
Der findes online tests, eller I kan læse beskrivelserne og vurdere, hvilken tendens der passer bedst på jer.
Der findes ikke noget rigtigt eller forkert svar, og alle tendenser har både deres styrker og svagheder.
Det vigtigste er at blive bevidst om jeres tendens, så I kan forstå jeres og jeres partners reaktionsmønstre.

Forstå jeres forskelle

Når I kender jeres tendenser, kan I begynde at forstå, hvorfor I reagerer forskelligt i visse situationer.
For eksempel kan en “pålidelig” blive frustreret over en “rebelsk”, der ikke overholder aftaler, mens en “rebelsk” kan føle sig kvalt af en “pålideligs” behov for struktur.
En “spørger” kan blive irriteret over en “pligtopfyldende” der blindt adlyder, og en “pligtopfyldende” kan undre sig over “spørgerens” behov for argumentation.

Hvis I forstår årsagen til jeres forskellige reaktioner, kan I lettere undgå konflikter og i stedet acceptere og respektere hinandens forskelligheder.
Det er ikke et mål at være enige om alting, men I skal lære at forstå hinandens logik.

Tilpas jeres kommunikation

Tilpas jeres kommunikation til jeres tendenser.
En “spørger” har brug for forklaringer og logik, mens en “pligtopfyldende” har brug for støtte og opmuntring.
En “pålidelig” vil gerne have struktur og planlægning, mens en “rebelsk” har brug for frihed og fleksibilitet.

Når I kommunikerer til jeres partners tendens, vil I opleve, at I bliver bedre forstået.
Det er vigtigt at tale ud fra jer selv og bruge ”jeg” sætninger, da det skaber mere tryghed og forståelse.
Anvend en anerkendende selvansvarlig dialog, hvor I lytter og kvitterer med forståelse, efter hver sætning, da det giver partneren en oplevelse af at blive hørt.

Skab et samarbejde

Brug jeres forskelligheder til at supplere hinanden.
En “pålidelig” kan hjælpe med at skabe struktur, mens en “rebelsk” kan bidrage med kreativitet.
En “spørger” kan stille de kritiske spørgsmål, mens en “pligtopfyldende” kan sørge for at opgaverne bliver løst.

Se jeres forskelle som en styrke og ikke en hindring, og brug dem til at skabe et stærkere partnerskab.
Husk at I begge er ansvarlige for parforholdet.

Forventningsafstemning

Sørg for at tale om jeres forventninger til hinanden og parforholdet.
Brug eventuelt et skema, hvor I beskriver jeres ønsker, så I kan undgå misforståelser og skuffelser.
Dette er især vigtigt i forbindelse med svære emner.
Det er en god ide at prioritere hinanden, og bruge tid sammen.

Vær tålmodige

Det tager tid at lære at forstå hinanden, og det er vigtigt at være tålmodig og ikke give op.
Det kræver gentagelse at indlære nye kommunikationsmetoder, ligesom når man skal lære et nyt sprog.

Det er ikke nok at fjerne en dårlig vane, man skal erstatte den med en ny god vane.
Parterapi kan være en hjælp, hvis det er svært selv at ændre vaner.

Et værktøj

De fire tendenser er et brugbart værktøj til at forstå dig selv og din partner bedre, og derved få et bedre parforhold.
Ved at kende jeres tendenser, kan I lære at værdsætte jeres forskelligheder og bruge dem til at styrke jeres forhold.

Parforholdet kræver en indsats fra jer begge, men med den rette forståelse og kommunikation, kan I skabe et lykkeligt og varigt partnerskab.

Parforhold, kommunikation, de fire tendenser, selvforståelse, partner, relationer, bevidsthed, parterapi, udvikling

Indlægget De 4 tendenser i “The Four Tendencies” blev først udgivet på Undgå skilsmisse og skab bedre forståelse i parforholdet.


https://www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/godt/the-four-tendencies

Ӄreative HopelessnessԠanvendelse i ACT

Kreativ håbløshed er en central proces i Acceptance and Commitment Therapy (ACT), der sigter mod at hjælpe dig med at give slip på det, der ikke virker, så du kan bevæge dig mod et mere meningsfuldt liv.

Det handler om at erkende, at de strategier du hidtil har brugt til at håndtere angst og ubehag, ikke har ført dig i den retning, du ønsker at gå.

Her er nogle vigtige aspekter af kreativ håbløshed, og hvordan det anvendes i ACT:

  • Identifikation af uhensigtsmæssig adfærd: Processen starter med, at du reflekterer over de ting, du har forsøgt for at undgå eller kontrollere din angst.
    Det kan være både indre (f.eks. undertrykkelse af tanker og følelser) og ydre (f.eks. undgåelse af situationer).
    Ofte vil du måske opdage at du har brugt meget tid og energi på strategier, der ikke virker.
  • Accept af manglende effekt: I stedet for at prøve at kæmpe imod de ubehagelige følelser eller tanker, er målet med kreativ håbløshed at acceptere, at disse strategier ikke er effektive.
    Dette kan være svært, fordi det måske er vaner, du har haft i lang tid.
  • Skift af perspektiv: Når du erkender, at dine nuværende strategier ikke virker, åbnes der op for en mulighed for at se tingene anderledes.
    Du kan ikke længere stole på de gamle metoder, og du bliver tvunget til at overveje nye veje.
  • Øget motivation for forandring: Selvom det kan lyde negativt, er målet med kreativ håbløshed at give dig håb om forandring.
    Når du indser, at det du gør, ikke virker, bliver du mere motiveret til at prøve noget andet og til at tage de nødvendige skridt mod en mere tilfredsstillende tilværelse.
    Det kan være svært at give slip på det velkendte, men du kan se det som at du stopper med at grave dig længere ned i hullet.
  • “At droppe skovlen”: Det centrale i kreativ håbløshed er at du er villig til at “droppe skovlen” og stoppe med at grave dig dybere ned i et hul.
    Det betyder at være villig til at give slip på de ineffektive metoder, selvom du ikke ved, hvad der skal ske i stedet.
    Du behøver ikke nødvendigvis at vide, hvad der skal ske, men du skal være villig til at give slip. Og du skal have tillid til at coachen er der for dig og støtter dig.
  • Arbejdbarhed (Workability): Kreativ håbløshed er forbundet med “arbejdbarhed”.
    Hvis du gør det samme som du altid har gjort, får du det samme resultat som du altid har fået.
    For at blive mere fleksibel, skal du stoppe med at gøre det, der ikke virker.
  • Bro til nye handlinger: Ved at give slip på de uhensigtsmæssige strategier, skaber du plads til at udforske nye og mere værdibaserede handlinger.
  • Tilbagevenden til kreativ håbløshed: Hvis du sidder fast i uhensigtsmæssig adfærd, kan det være hjælpsomt at vende tilbage til processen med kreativ håbløshed.

Kort sagt, kreativ håbløshed handler om at erkende, at dine nuværende strategier ikke hjælper dig, og at det er nødvendigt at stoppe med at gøre det samme, så du kan bevæge dig i en ny retning.
Det er et skridt mod at slippe af med de uhensigtsmæssige strategier, så du kan skabe plads til mere meningsfulde handlinger.

Indlægget “Creative Hopelessness” anvendelse i ACT blev først udgivet på Bliv din angst kvit!.


https://www.ikkemereangst.dk/artikler/behandling/creative-hopelessness-anvendelse-i-act/

Par, som finder sammen igen

Når kærligheden kalder igen: At finde sammen på ny

At finde sammen igen med en tidligere partner kan være en smuk og givende rejse, men det kræver mere end blot et ønske om at vende tilbage til det gamle.
Det kræver en bevidst indsats for at lære nye strategier, opbygge tillid og skabe et forhold, der er stærkere end før.

Denne artikel udforsker de vigtigste aspekter af at genforenes med en ekskæreste eller ægtefælle og hvordan I kan skabe en varig og kærlig relation.

Hvorfor gik det galt første gang?

Før I overhovedet tænker på at genoptage forholdet, er det vigtigt at forstå, hvad der gik galt i første omgang.

Ofte er der en tendens til at gentage de samme fejl igen og igen, hvis der ikke sker en grundlæggende forandring. Det er afgørende, at I begge er villige til at se indad og tage ansvar for jeres egen rolle i, at det gik i stykker. Hvis I blot glider tilbage i det gamle mønster, vil I sandsynligvis opleve de samme udfordringer – måske endda i en værre grad.

I skal være bevidste om, at summen af problemer altid vil være lige stor, hvis man ikke gør noget for at forandre ting.
Det er en illusion at tro, at en skilsmisse løser problemerne; i stedet vil et nyt problem blot afløse et andet, hvis I ikke ændrer jeres holdninger og overbevisninger.

Lær nye strategier og færdigheder

Et af de vigtigste elementer i at få et forhold til at fungere igen, er at I begge er villige til at lære nye strategier og færdigheder.
Det er ikke nok blot at genfinde følelserne fra fortiden; I skal også have nogle konkrete værktøjer til at håndtere de udfordringer, der måtte opstå.

Parterapi kan være en uvurderlig hjælp i denne proces.
I terapien kan I lære:

  • Kommunikationsværktøjer: At lytte aktivt til hinanden, udtrykke jeres behov og følelser på en hensigtsmæssig måde, samt at forstå forskellen på det maskuline og det feminine sprog.
    I skal blandt andet lære at tale ud fra jer selv uden at bruge ordet “du”.
  • Konflikthåndtering: At håndtere konflikter på en konstruktiv måde, så I undgår at havne i gamle mønstre med bebrejdelser og kritik.
    I skal skabe trygge rammer for samtaler, især når emnerne er følsomme.
  • Anerkendende Selvansvarlig Dialog (ASD): En metode til at høre og forstå hinanden, ikke for at blive enige, men for at anerkende og respektere hinandens synspunkter.
  • At surfe: En metode til at lindre din ophidsede partners smerte ved at gentage de nøgleord, vedkommende siger, uden at fortolke. Det vil få din partner til at føle sig set, hørt og forstået.

Det er vigtigt, at I øver jer i de nye færdigheder, også når det ikke er nødvendigt, ligesom brandøvelser skal foregå INDEN det brænder rigtigt.

Tillid og respekt: Fundamentet for et nyt forhold

Tillid og respekt er afgørende for et velfungerende parforhold.
Når I har været fra hinanden, kan der være sår og skepsis, der skal heles.

For at genopbygge tilliden må I praktisere:

  • Ærlighed: Vær åbne og ærlige over for hinanden på en selvansvarlig måde om jeres følelser, tanker og handlinger. Undgå hemmeligheder.
  • Gennemsigtighed: Din partner skal have en “hovednøgle” til alle dele af dit liv.
  • Respekt: Vis respekt for hinandens forskelligheder og holdninger.
    Husk, at din partner kan være meget anderledes end dig. Vær opmærksom på, hvordan partneren opfatter respekt.
  • Tilgivelse: Tilgivelse er vigtig for at komme videre, men tillid skal genopbygges langsomt over tid. Du tilgiver ikke for din partners skyld, men for din egen.

Forstå forskellene mellem det maskuline og feminine

Der er stor forskel på mænd og kvinder, og at det kan være en kilde til mange misforståelser i parforholdet.
Det er vigtigt, at I lærer at forstå hinandens forskellige måder at kommunikere, prioritere og tænke på.

Det kan være en hjælp at se forskellene som udtryk for det maskuline og det feminine i os alle:

  • Det maskuline (rationelle): Fokuserer ofte på logik, problemløsning og resultater.
  • Det feminine (følelsesmæssige): Fokuserer ofte på relationer, følelser og kommunikation.

For at opnå noget andet, end dét, I har haft indtil nu, skal I være villige til at gøre det modsatte af, hvad der føles naturligt og let for jer.
Hvis I vil have kærlighed, respekt, anerkendelse m.m., og ikke har fået det ved at gøre dét, der har været kendt og føltes naturligt, bliver I nødt til at gøre noget, der endnu ikke er kendt, og som med stor sandsynlighed føles kunstigt og unaturligt.

Ofte skal den af jer med en stærk maskulin side lære at sige noget mere, og den af jer med mest feminin side skal lære at sige noget mindre.

Skab en ny start

At finde sammen igen er ikke bare at genoptage det gamle.
Det er en mulighed for at skabe noget nyt og bedre.

I skal aktivt arbejde på at skabe en ny start ved at:

  • Etablere nye vaner og rutiner: Skab en struktur i hverdagen, hvor I prioriterer parforholdet. Dette kan inkludere faste tidspunkter for samtaler, nærvær og alenetid.
  • Være taknemmelige: Fokuser på det positive og udtryk taknemmelighed for hinanden.
  • Prioritere hinanden: Sørg for at parforholdet kommer før arbejde og børn, da det skaber ro og harmoni i hele familien.
  • Vær opmærksomme på hinandens kærlighedssprog: Vis jeres kærlighed på den måde, der betyder mest for jeres partner.
  • Lær at give: Giv hinanden det, den anden har brug for, også selv om det måske ikke er det, I selv har lyst til.

En indsats

At finde sammen igen kan være en smuk rejse, men det kræver en aktiv indsats, vilje til forandring og et stærkt ønske om at skabe et kærligt og respektfuldt forhold.

I skal ikke bare gøre det samme igen.
I stedet skal I lære nye strategier, opbygge tillid og anerkende jeres forskelligheder for at skabe en relation, der er mere givende end nogensinde før.

Hvis I møder udfordringer undervejs, er parterapi en god mulighed for at få hjælp til at navigere gennem vanskelighederne og få jeres kærlighed til at blomstre på ny.

Parforhold, genforening, tillid, respekt, kommunikation, kærlighed, parterapi, selvudvikling, nye vaner, forskelligheder, maskulin, feminin

Indlægget Par, som finder sammen igen blev først udgivet på Undgå skilsmisse og skab bedre forståelse i parforholdet.


https://www.parforhold-parterapi.dk/artikler/parforholdet/par-som-finder-sammen-igen

De skjulte 岳ager til dit raseri i parforholdet

Hvordan I sammen kan bearbejde de skjulte årsager til raseri

Vrede er en naturlig følelse, men når den bliver en hyppig gæst i parforholdet, kan det skabe dybe sår og underminere intimiteten.
Ofte er raseriet ikke et isoleret fænomen, men snarere et symptom på dybere problemer og uudtalte behov.

I denne artikel vil vi se nærmere på de skjulte årsager til raseri i parforholdet og give jer konkrete værktøjer til at håndtere disse følelser sammen på en sund og konstruktiv måde.

Vredens mange ansigter i parforholdet

I parforhold kan raseri manifestere sig på mange forskellige måder.
Det kan være i form af højrøstede skænderier og beskyldninger, men det kan også være mere subtilt, som sarkasme, passiv-aggressiv adfærd, tilbagetrækning eller kulde.

Det er afgørende at anerkende, at vrede ofte fungerer som en maske for andre, mere sårbare følelser som frygt for afvisning, sorg over manglende kontakt eller skuffelse over uopfyldte forventninger.
Ved at forstå de underliggende følelser kan I begynde at adressere de reelle problemer, der driver jeres raseri.

2:37 minutter

Skjulte årsager til raseri i parforholdet

Her er nogle af de mest almindelige skjulte årsager til raseri i parforhold:

  • Uopfyldte behov for tilknytning: Når jeres grundlæggende behov for kærlighed, anerkendelse, tryghed og forståelse ikke bliver mødt, kan det føre til frustration og vrede. Mangel på følelsesmæssig forbindelse kan skabe en grobund for konflikter og raseri.
  • Kommunikationsproblemer: Dårlig kommunikation er en af de største årsager til konflikter i parforhold. Hvis I har svært ved at udtrykke jeres behov og følelser på en klar, respektfuld og direkte måde, kan det føre til misforståelser, frustration og vrede.
  • Urealistiske forventninger: Hvis I har urealistiske forventninger til hinanden eller til parforholdet, kan det føre til skuffelse og vrede. De eneste realistiske og fælles forventninger, I bør have til hinanden, er, at I er ærlige over for hinanden på en selvansvarlig og respektfuld måde.
  • Gamle sår: Uløste konflikter eller traumer fra fortiden kan dukke op igen og forstærke vredesreaktioner i nutidige situationer. Det er afgørende at adressere disse gamle sår for at kunne bevæge sig videre.
  • Magt og kontrol: Hvis der er en ulig magtbalance i parforholdet, kan det føre til en følelse af kontroltab og frustration, som kan manifestere sig som vrede.
  • Frygt for at miste kontrol: Raseri kan også opstå, når en partner føler, at de er ved at miste kontrollen over situationen eller egne følelser. Denne frygt kan forvandle sig til et raseriudbrud.
  • Negative overbevisninger om forholdet: Hvis I har negative tanker eller overbevisninger om jeres partner eller parforholdet (f.eks. “han/hun lytter aldrig til mig”, “vi er ikke et godt match”), kan det føre til en mere negativ og vred reaktion.
  • Stress og pres: Ekstern stress fra arbejde, økonomi, familie eller andre områder af livet kan forstærke vredesreaktioner i parforholdet. Det er vigtigt at håndtere stress for at undgå, at det påvirker jeres forhold.
  • Uudtrykte følelser: Hvis I har tendens til at undertrykke jeres følelser, kan det skabe en ophobning af spændinger, som til sidst kan komme til udtryk som et raseriudbrud. Det er vigtigt at lære at identificere og udtrykke jeres følelser på en sund måde.

Bearbejd raseriet sammen

Når I har fået en forståelse for de skjulte årsager til jeres raseri, kan I begynde at arbejde med jeres følelser sammen på en konstruktiv måde.

Her er nogle metoder, I kan prøve:

  • Fælles selvindsigt: Tag jer tid til at reflektere over jeres vredesudbrud. Hvad udløser jeres vrede? Hvilke tanker og følelser ligger under vreden? Skriv jeres tanker ned hver for sig og del dem med hinanden for at få klarhed over jeres mønstre.
  • Identificer de underliggende følelser: Når I mærker vreden komme, prøv da at mærke efter, hvilke andre følelser der ligger under. Er I kede af det, bange, skuffede eller sårede? At genkende disse følelser kan hjælpe jer med at forstå, hvad I virkelig har brug for.
  • Accept: Accepter jeres og hinandens følelser, også vreden, uden at dømme. Jeres følelser er en del af jer, og ved at acceptere dem, kan I begynde at håndtere dem på en mere hensigtsmæssig måde.
  • Mindful tilstedeværelse: Øv jer i mindfulness for at blive mere bevidste om jeres følelser i nuet. Det kan hjælpe jer med at registrere vreden, før den eskalerer, så I kan gribe ind.
  • Sunde udtryk for følelser: Find sunde måder at udtrykke jeres følelser på sammen. Det kan være gennem skrivning, kreativ udfoldelse, samtaler eller fysisk aktivitet. Undgå at udtrykke vreden på en skadelig eller destruktiv måde.
  • Sæt grænser: Lær at sætte sunde naturlige grænser for jer selv og hinanden. Det kan hjælpe jer med at undgå situationer, hvor jeres vrede bliver trigget. Respekter hinandens grænser.
  • Assertiv kommunikation: Lær at kommunikere jeres behov og følelser på en respektfuld og direkte måde, uden at blive aggressive eller passive. Brug “Jeg”-sætninger til at udtrykke, hvordan I har det.
  • Tilgivelse:Tilgivelse, både af jer selv og hinanden, kan hjælpe jer med at frigøre jer fra vrede og bitterhed. Husk, at tilgivelse er en proces, der tager tid. Du tilgiver ikke for din partners skyld, men for din egen!
  • Ændre negative tankemønstre: Identificer de negative eller urealistiske tanker, der bidrager til jeres vrede. Udfordr disse tanker og erstat dem med mere positive og realistiske tanker om hinanden og jeres forhold.
  • Fælles mål og værdier: Identificer jeres fælles værdier og mål i parforholdet. Arbejd sammen mod disse mål, og husk, hvorfor I valgte hinanden.
  • Søg professionel hjælp: Hvis I har svært ved at håndtere jeres vrede på egen hånd, kan det være en god ide at søge hjælp hos en parterapeut. En professionel kan hjælpe jer med at identificere jeres mønstre og lære jer nye strategier til at håndtere jeres følelser og konflikter.

Et kærligt parforhold uden raseri

At bearbejde raseri i et parforhold er en rejse, der kræver tid, tålmodighed og fælles engagement.

Husk, det er okay at bede om hjælp, og I behøver ikke gennemgå det alene.
Ved at arbejde med de skjulte årsager til jeres raseri og bruge de ovenstående metoder, kan I opnå et parforhold med mere ro, balance, intimitet og kærlighed.
I fortjener at leve et liv sammen uden at være styret af vrede, og vi tror på, at I har styrken til at skabe den forandring, I ønsker.

Parforhold, raseri, vrede, kommunikation, følelsesmæssig bearbejdning, selvindsigt, parterapi, konfliktløsning, mental sundhed

Indlægget De skjulte årsager til dit raseri i parforholdet blev først udgivet på Håndtering af voldsomme følelser.


https://www.vreden.dk/artikler/parforholdet/de-skjulte-aarsager-til-dit-raseri/

Havening-teknikker til selvhelbredelse

Havening er en effektiv metode til selvhelbredelse, der hjælper med at lindre stress, vrede, angst og traumer.
Havening er en serie af procedurer udviklet af hjerneforskerne Dr. Ronald Ruden og hans bror Dr. Steven Ruden.

Teknikkerne er baseret på psykosensoriske principper, der involverer brugen af berøring, opmærksomhed og positiv visualisering for at lette følelsesmæssig smerte og fremme heling.

De tre centrale elementer i Havening-teknikker er:

  • Berøring: Dette indebærer let tryk på specifikke steder på kroppen, såsom panden, tindingerne, overarmene eller hænderne.
    Berøringen skal være blid og behagelig.
  • Opmærksomhed: Man skal fokusere sin opmærksomhed (bevidstheden) på den følelse eller det minde, man ønsker at bearbejde.
    Dette hjælper med at omdirigere opmærksomheden væk fra negative oplevelser.
  • Positiv visualisering: Mens man udfører berøringsteknikken, skal man gentage positive bekræftelser eller visualisere positive billeder, såsom at man er sikker og beskyttet eller at man er stærk og i stand.

Kroppens egne helbredende systemer

Havening arbejder ved at udløse kroppens egne helbredende systemer.
Når man er stresset, ængstelig eller traumatiseret, danner hjernen neurale veje, der forbinder disse følelser med specifikke triggere.
Havening-teknikkerne virker ved at afbryde disse neurale veje og danne nye, positive forbindelser.
Dette sker ved at kombinere berøring, opmærksomhed og positiv visualisering, som stimulerer amygdala, en del af hjernen der er involveret i behandlingen af følelsesmæssige minder.

Forskellige behov

Havening-teknikkerne kan tilpasses individuelle behov og præferencer.
Man kan vælge at bruge forskellige affirmationer, visualiseringsteknikker eller berøringssteder.
For at opnå de fulde fordele af Havening er det nødvendigt at udvikle en vedvarende daglig praksis.
Det kan være at afsætte nogle få minutter hver dag til at praktisere Havening, enten alene eller med hjælp fra en kvalificeret behandler.
Det er vigtigt at finde et roligt sted, hvor man kan koncentrere sig uden at blive forstyrret, og at bruge en timer eller meditationsapp til at holde styr på tiden.

Funktionsområder

Havening kan hjælpe med at rense sindet, lindre stress og forbedre kreativitet og produktivitet.
Teknikkerne kan også bruges til at lindre virkningerne af tidligere traumer og fremme følelsesmæssig heling.
Det er især vigtigt at arbejde sammen med en kvalificeret behandler eller psykolog, når man bruger Havening til traumebehandling.
Andre behandlingsformer, såsom kognitiv adfærdsterapi og mindfulness, kan også være gavnlige i kombination med Havening.

Havening kan også styrke immunforsvaret og fremme det fysiske helbred ved at reducere de negative virkninger af stress på kroppen.
Teknikkerne kan forbedre kommunikationsfærdigheder, empati og følelsesmæssig intelligens, hvilket kan forbedre forholdet til andre.
“Havening affirmationer” kan bruges til at forstærke sund kommunikation og “Havening touch” kan hjælpe med at skabe følelser af kærlighed og medfølelse for sig selv og andre.

Ændring af livet

Havening kan føre til selvbevidsthed, kreativitet og generelt velvære.
Gennem selv-havening kan man få indsigt i sine tanker og handlinger, opdage mønstre og triggere og foretage positive ændringer i sit liv.
Kreativ Havening kan bruges til at udvikle nye ideer, perspektiver og løsninger på problemer.

Det er vigtigt at praktisere Havening regelmæssigt for at opnå de bedste resultater.
Vær tålmodig. Heling af traumer er en proces, og at man skal være blid mod sig selv under processen.

Indlægget Havening-teknikker til selvhelbredelse blev først udgivet på Håndtering af voldsomme følelser.


https://www.vreden.dk/artikler/selvhjaelp/havening-teknikker/

Fordele ved at bruge ACT til angst

“Acceptance and Commitment Therapy”

ACT har en række fordele i håndteringen af angst, idet den fokuserer på accept, mindfulness og engageret handling.
ACT hjælper med at ændre dit forhold til angst, så det ikke længere er en fjende, men derimod en del af den menneskelige oplevelse.
I stedet for at bekæmpe eller undgå angst, lærer du at give plads til den, mens du tager skridt i retning af et mere meningsfuldt liv.

Her er nogle af de fordele, ACT har til håndtering af angst:

  • Mindful accept: ACT fremmer en åben og accepterende tilgang til svære følelser som angst, sorg og skam. Du lærer at gøre plads til disse følelser i stedet for at lukke ned eller ty til destruktive vaner.
    I stedet for at kæmpe imod angst, lærer du at lade den være til stede, mens du fokuserer på dine værdier og handler derefter.
  • Ændret perspektiv på tanker: I ACT lærer du at se på dine tanker i stedet for fra dine tanker.
    Dette betyder, at du observerer dine tanker som mentale begivenheder, snarere end at lade dem styre dine handlinger.
    Dette hjælper med at reducere den magt, som negative tanker har over dig.
  • Engageret handling: ACT opfordrer dig til at tage skridt i retning af det liv, du ønsker at leve, selv når angsten er til stede.
    Dette indebærer at identificere dine værdierog handle i overensstemmelse med dem, selvom det kan være ubehageligt.
  • Forpligtelse til værdier: ACT hjælper dig med at afklare dine værdier og tage forpligtede handlinger i overensstemmelse med dem. Dette giver dit liv retning og mening, selv når du oplever angst.
    Du lærer at styre din egen “bus” i livet, selv når “passagerer” som angst bag dig forsøger at råbe dig op og bestemme hvor du skal køre hen.
  • Reduktion af undgåelse: Ved at acceptere ubehagelige følelser bliver det lettere at bevæge sig væk fra undgåelsesadfærd, der ofte forstærker angsten. ACT hjælper dig med at gøre plads til ubehaget, så det ikke længere forhindrer dig i at tage meningsfulde skridt. Du vil lære at identificere mønstre af undgåelse og tage nye valg i overensstemmelse med dine værdier.
  • Fleksibilitet: ACT fremmer psykologisk fleksibilitet, som gør dig i stand til at tilpasse dig forskellige situationer og fortsætte i den retning, der er vigtig for dig, selv når du oplever vanskelige følelser.
  • Mindfulness: Mindfulness spiller en central rolle i ACT, og det hjælper dig med at observere dine tanker og følelser uden at dømme dem.
    Dette giver dig et større perspektiv og en følelse af kontrol, selv når angsten er stærk.
  • Håndtering af ‘uvelkomne gæster': ACT forbereder dig på de ‘uvelkomne gæster' som angst og frygt, der kan dukke op, når du tager handling.
    Det er, i stedet for at undgå disse oplevelser og skubbe dem væk, muligt at byde dem velkommen og rumme dem.
    Dermed kommer de ikke buldrende på de mest uhensigtsmæssige tidspunkter og steder.

Gennem disse processer kan ACT hjælpe dig med at opbygge et mere åbent og meningsfuldt liv, hvor angst ikke længere er den dominerende kraft.

Indlægget Fordele ved at bruge ACT til angst blev først udgivet på Bliv din angst kvit!.


https://www.ikkemereangst.dk/artikler/neurovidenskab/fordele-ved-at-bruge-act-til-angst/

Mandlig parterapeut

Forskelle, Fordele og Fokus på Resultater

Det Mandlige Perspektiv i Parterapi

I parterapi kan det være afgørende at finde en terapeut, der passer til jeres behov og præferencer.
En mandlig parterapeut kan bringe et unikt perspektiv ind i rummet, og dette kan adskille sig en hel del fra en kvindelig terapeut.

Det handler ikke om, at det ene køn er bedre end det andet, men om de forskellige tilgange og dynamikker, der kan opstå.

Maskulint vs. Feminint i Terapi

Traditionelt set forbindes det maskuline med handling, logik og løsningsorientering, mens det feminine ofte forbindes med følelser, empati og relationer.
I terapi kan disse forskelle være tydelige.

En mandlig terapeut kan være mere tilbøjelig til at fokusere på konkrete løsninger og strategier, mens en kvindelig terapeut måske vil lægge mere vægt på at udforske følelser og relationelle mønstre.

Det er vigtigt at huske, at dette er generaliseringer, og at individuelle terapeuter kan have en mere nuanceret tilgang.

Løsningsorientering vs. Følelsesmæssig Dybde

Mange par søger terapi, fordi de ønsker håndgribelige resultater. De vil ikke bare have det til at “føles bedre”. De vil se konkrete ændringer i deres forhold.

En mandlig terapeut kan være særligt god til at strukturere terapien og fokusere på at udvikle konkrete strategier til at løse problemer.
Det betyder ikke, at følelser ignoreres, men at der lægges vægt på at omsætte følelser til handling og skabe positive forandringer i parforholdet.

En Balanceret Tilgang

Det ideelle er en balanceret tilgang, hvor der både er plads til følelsesmæssig dybde og løsningsorientering.

En dygtig mandlig terapeut vil ikke kun fokusere på det praktiske, men også anerkende og validere jeres følelser.
Terapien bliver skræddersyet til jeres specifikke behov, uanset terapeutens køn.

Nogle vil foretrække en mere direkte, løsningsorienteret tilgang, mens andre har brug for et større fokus på følelsesmæssig forståelse og bearbejdning.

Hvad kan I forvente af en mandlig parterapeut?

  • En struktureret tilgang: Terapien kan være mere struktureret med klare mål og delmål.
  • Fokus på konkrete strategier: I kan forvente at arbejde med konkrete værktøjer og teknikker til at forbedre jeres kommunikation og konfliktløsning.
  • Direkte kommunikation: En mandlig terapeut kan være mere direkte i sin kommunikation, hvilket kan være effektivt for nogle par.
  • Forståelse for mandlige perspektiver: Hvis I som par oplever, at den mandlige parts perspektiv ofte overses eller misforstås, kan en mandlig terapeut være god til at skabe en balance.
  • Løsningsfokus: Der vil ofte være fokus på at finde konkrete løsninger, der kan anvendes i jeres hverdag.

Praktiske Råd og Strategier

Uanset om I vælger en mandlig eller kvindelig terapeut, er der nogle vigtige strategier, I kan anvende for at få det bedste ud af parterapien:

  • Vær åbne og ærlige: Del jeres tanker og følelser åbent og ærligt med jeres terapeut. Jo mere I deler, jo bedre kan terapeuten hjælpe jer.
  • Vær engagerede: Tag aktivt del i terapien og vær villige til at arbejde med de opgaver, jeres terapeut giver jer.
  • Vær tålmodige: Forandring tager tid, så hav tålmodighed med processen.
  • Fokusér på jeres værdier: Overvej, hvad der er vigtigt for jer i jeres forhold og hvordan i kan bringe overensstemmelse mellem jeres handlinger og jeres værdier.
  • Brug “jeg-udsagn”: Udtryk jeres behov og følelser ved at bruge “jeg-udsagn”. Det kan hjælpe jer til at kommunikere mere klart og undgå anklager.
  • Aktiv lytning: Træn aktiv lytning, så I virkelig hører, hvad jeres partner siger, uden at afbryde eller være forsvarende.

Husk

Det vigtigste er at finde en terapeut, som I begge føler jer trygge ved, og som I tror kan hjælpe jer med at opnå jeres mål for forholdet.
Både mandlige og kvindelige terapeuter kan være yderst kompetente, og det handler om at finde det rette match for jer.

Mandlig parterapeut, parterapi, maskulin terapi, feminin terapi, løsningsorienteret terapi, følelsesmæssig terapi, parforhold, kommunikation, konfliktløsning, terapi, praktiske råd

Indlægget Mandlig parterapeut blev først udgivet på Undgå skilsmisse og skab bedre forståelse i parforholdet.


https://www.parforhold-parterapi.dk/artikler/genopbygning/mandlig-parterapeut

Forskellen mellem Havening og ACT

Havening og ACT (Acceptance and Commitment Therapy) er to forskellige terapeutiske tilgange, der hver især har deres unikke metoder og fokusområder.
Selvom begge metoder kan hjælpe med at reducere stress, angst og traumer, adskiller de sig betydeligt i deres tilgang og teknikker.

Her er en oversigt over de vigtigste forskelle:

Havening:

  • Fokus på neurovidenskab og sanseoplevelser: Havening er en psykosensorisk terapi, der er udviklet af Dr. Ronald Ruden og Dr. Steven Ruden.
    Den er baseret på principper om neuroplasticitet og bruger berøring, opmærksomhed og positive visualiseringer til at lindre følelsesmæssig smerte og fremme heling.
    Havening arbejder ved at aktivere kroppens egne helingssystemer.
  • Traumebehandling gennem desensibilisering: Havening er særligt kendt for sin hurtige virkning i behandling af traumer.
    Teknikkerne sigter mod at desensibilisere traumatiske minder ved at lette det følelsesmæssige og fysiske ubehag forbundet med dem.
    Havening kan bruges til at behandle en række traumatiske oplevelser, herunder fysisk, følelsesmæssigt og seksuelt misbrug, ulykker og naturkatastrofer.
  • Havening Touch: En central del af Havening er anvendelsen af let tryk på bestemte områder af kroppen, ofte på arme, ansigt og hænder.
    Denne berøring sender signaler til de dele af hjernen, der er involveret i adfærd og følelser, hvilket skaber en dynamisk helende og genoprettende proces.
  • Hurtig effekt og minimal verbal bearbejdning: Havening kan give hurtig lindring, selv uden at klienten behøver at tale detaljeret om traumet.
    Dette kan være en fordel for klienter, der ikke ønsker eller er i stand til at genopleve traumatiske begivenheder verbalt.
  • Distraktion: Under Havening processen bliver klientens opmærksomhed ledt væk fra den svære følelse eller erindring ved hjælp af distraktioner, der er sjove, lette og ofte fører til spontan latter.

ACT (Acceptance and Commitment Therapy):

  • Fokus på psykologisk fleksibilitet og accept: ACT er en kognitiv adfærdsterapi (CBT) fra den “tredje bølge”, der fokuserer på at ændre klientens forhold til tanker og følelser, snarere end at forsøge at ændre selve tankerne og følelserne.
    ACT fremmer accept af vanskelige følelser og opfordrer til at handle i overensstemmelse med sine værdier.
  • Seks centrale processer: ACT er struktureret omkring seks sammenhængende processer, der tilsammen øger psykologisk fleksibilitet: Accept, kognitiv defusion, at være til stede, selv som kontekst, værdier og forpligtet handling.
    Disse processer hjælper med at skabe et mere fleksibelt og meningsfuldt liv.
  • Værdibaseret handling: En central del af ACT er at identificere sine kerneværdier og engagere sig i handlinger, der er i overensstemmelse med dem.
    Dette giver en følelse af formål og retning, selv i svære tider.
  • Mindfulness og defusion: ACT integrerer mindfulness-øvelser for at øge nærværet i nuet, og defusionsteknikker hjælper med at se tanker som tanker og ikke absolutte sandheder.
    En simpel defusionsteknik er f.eks. at sige sine tanker med en sjov stemme.
  • Behandling af en bred vifte af psykiske lidelser: ACT har vist sig effektiv i behandlingen af en række psykiske lidelser, herunder angst, depression, spiseforstyrrelser, OCD og stress.

Sammenfattende forskelle:

  • Tilgang til traume: Havening fokuserer direkte på desensibilisering af traumatiske minder gennem sanseoplevelser, mens ACT tilgår traume ved at fremme accept af følelser og værdibaseret handling i nuet.
  • Primære metoder: Havening bruger berøring som hovedmetode, mens ACT bruger kognitive og adfærdsmæssige teknikker, mindfulness og defusion.
  • Behandlingstid og dybde: Havening kan give hurtige resultater og kræver ikke detaljeret verbal bearbejdning af traumet, mens ACT ofte er en mere dybdegående proces, der arbejder med klientens forhold til deres tanker og følelser over tid.
  • Fokus: Havening fokuserer på at ændre den følelsesmæssige reaktion på traumatiske begivenheder, mens ACT fokuserer på at ændre klientens forhold til deres indre oplevelser og handle i overensstemmelse med deres værdier.

Mens begge metoder har deres fordele, er det vigtigt at vælge den tilgang, der bedst passer til den enkelte klients behov og præferencer.
Havening kan være særligt gavnligt for dem, der ønsker en hurtig og mindre verbal tilgang til traumebehandling, mens ACT kan være mere passende for dem, der søger en bredere tilgang til psykisk velvære med fokus på accept og værdier.

Indlægget Forskellen mellem Havening og ACT blev først udgivet på Bliv din angst kvit!.


https://www.ikkemereangst.dk/artikler/behandling/forskellen-mellem-havening-og-act/

Krise parforhold

Når krisen rammer: Forståelse og håndtering af udfordringer i parforholdet

Kriser i parforhold er en uundgåelig del af livet.

Ved at forstå de forskellige typer af kriser og lære effektive strategier til håndtering, kan i styrke jeres forhold og komme stærkere ud på den anden side.

Husk at kommunikation, accept, selvmedfølelse og professionel hjælp kan være værdifulde værktøjer.
Det er også vigtigt at huske på, at “du har magt over dit sind – ikke over eksterne begivenheder“.

Typer af kriser i parforhold

Et parforhold er ikke altid en dans på roser. Det er naturligt, at der opstår kriser og udfordringer i løbet af et forhold. Disse kriser kan være af forskellige typer, og det er vigtigt at forstå dem for at kunne håndtere dem effektivt.

Nogle af de mest almindelige typer af kriser er blandt andre:

  • Kommunikationskriser: Når par oplever vanskeligheder med at udtrykke deres behov, lytte til hinanden, eller når der er en generel mangel på åben og ærlig kommunikation. Det kan inkludere misforståelser og følelsen af ikke at blive hørt.
  • Tillidskriser: Når tilliden i forholdet er brudt, enten på grund af utroskab, løgne eller andre former for svigt. Det kan tage lang tid at genopbygge tilliden, og det kræver en aktiv indsats fra begge parter.
  • Livsændringskriser: Store livsændringer såsom jobskifte, flytning, sygdom, eller tab af en elsket kan skabe stress og spændinger i forholdet. Det er i disse perioder vigtigt at støtte hinanden og arbejde sammen for at overkomme udfordringerne.
  • Intimitetskriser: Når par oplever en manglende fysisk eller følelsesmæssig intimitet. Det kan være på grund af manglende tid, stress, eller uforløste konflikter i forholdet. Det er vigtigt at tale åbent om jeres behov og arbejde sammen for at finde løsninger.
  • Værdikriser: Når par oplever at have forskellige værdier, som kan være svære at forene. Det kan handle om holdninger til opdragelse, økonomi, eller andre centrale områder af livet.

Hvordan håndterer vi kriser?

Når en krise rammer, kan det føles overvældende, men der er skridt, I kan tage for at navigere igennem det.

Her er nogle strategier, der kan hjælpe:

Anerkend og acceptér følelserne

Det er vigtigt at anerkende og acceptere de følelser, der opstår i en krise. Det er naturligt at føle sig ked af det, vred, forvirret eller bange. Forsøg ikke at undertrykke disse følelser, men tillad dig selv at mærke dem. Det kan være en del af helingsprocessen.

Udvis selvmedfølelse, da det er afgørende for at bygge selvværd og empati. Det er vigtigt at huske på, at “din sandhed betyder noget”.

Kommunikation er nøglen

Åben og ærlig kommunikation er afgørende for at håndtere kriser. Prøv at tale med din partner om, hvordan I har det, og hvad I har brug for. Brug “jeg”-budskaber for at undgå at lyde anklagende. Det kan hjælpe at sætte ord på jeres følelser og behov. Det er vigtigt at tale om de svære ting, selvom det kan være ubehageligt. Sørg for at lytte aktivt til din partner uden at afbryde eller dømme. Det kan skabe en dybere forståelse og empati. Det er også vigtigt at være opmærksom på kropssprog og non-verbale signaler.

Søg professionel hjælp

Nogle gange kan det være svært at håndtere en krise alene, og det er helt okay at søge professionel hjælp. En parterapeut kan hjælpe jer med at identificere negative mønstre, forbedre jeres kommunikation og skabe en mere empatisk forbindelse. Acceptance and Commitment Therapy (ACT) kan være en effektiv metode til at arbejde med at acceptere jeres forskelligheder og forpligte jer til at skabe et kærligt og respektfuldt forhold. ACT fokuserer på at acceptere de ting, der er svære, og på at engagere sig i de handlinger, der beriger livet.

Det er vigtigt at fokusere på det, der er under din kontrol og aktivt løse de problemer, som kan løses.

Mindfulness og selvindsigt

Mindfulness kan være et værdifuldt redskab til at øge din selvindsigt og empati. Ved at være mere opmærksom på dine egne tanker og følelser kan du blive bedre til at forstå, hvordan du selv reagerer i forskellige situationer, og hvad der påvirker dig. Dette kan hjælpe dig med at undgå at reagere impulsivt og i stedet træffe bevidste valg i dine relationer. Regelmæssig praksis af meditation og vejrtrækningsøvelser kan hjælpe med at skabe ro, så du kan reagere på situationer med større omtanke. Det er bevist, at mindfulness meditation kan ændre hjernens struktur.

Værdier og fælles mål

At have en klar forståelse af jeres fælles værdier og mål kan være en hjælp til at komme igennem en krise. Det kan være at huske på hvorfor i valgte hinanden og hvad i sammen ønsker at opnå. Hvis jeres værdier er meget forskellige kan det være vigtigt at anerkende forskellene og forsøge at finde kompromisser. At skabe nye fælles mål kan styrke jeres forhold og hjælpe jer med at føle jer mere forbundet.

Lær af krisen

En krise kan være en mulighed for vækst og udvikling. Når i har overvundet krisen, kan i bruge erfaringen til at lære hinanden bedre at kende. Det kan hjælpe jer med at forebygge lignende situationer i fremtiden.

Acceptér det, du ikke kan ændre

Nogle gange er der ting, vi ikke kan ændre. I en krise er det vigtigt at acceptere de ting, der er uden for vores kontrol og fokusere på det, vi kan ændre. Denne tilgang kan hjælpe med at mindske frustration og stress. Lær at fokusere på det, der er under din kontrol og aktivt løse de problemer, som kan løses. Accept er en vigtig del af at håndtere svære situationer.

Praktiske råd til hverdagen

Sørg for at få tilstrækkelig søvn, spise sundt og dyrke motion. Disse ting kan hjælpe med at reducere stress og forbedre dit humør. At tage vare på dit fysiske og psykiske helbred er vigtigt for at håndtere svære situationer. Regelmæssige åndedrætsøvelser kan også have en positiv indflydelse på dit humør og reducere fysiologisk aktivering. En kort struktureret vejrtrækningsøvelse kan forbedre dit humør.

Så kriser i parforhold er en uundgåelig del af livet. Lær af dem og lev med dem.

Indlægget Krise parforhold blev først udgivet på Undgå skilsmisse og skab bedre forståelse i parforholdet.


https://www.parforhold-parterapi.dk/artikler/kriser/krise-parforhold

Vrede og gr殳er

Grænser: Din vej til ro og kontrol

Har du nogensinde følt, at dine grænser er blevet overskredet?
Det er en smertefuld oplevelse, som kan efterlade dig med en følelse af magtesløshed og vrede.

Jeg forstår, hvordan det føles, for jeg har selv stået der.
I denne artikel vil jeg dele nogle af de strategier, jeg har lært for at genfinde min egen kontrol og sætte sunde grænser, især når jeg står over for vrede personer.

Mine grænser og jeg

Jeg har selv oplevet, hvordan det var, når mine grænser blev overskredet.
Det er som om, at min indre ro blev forstyrret, og jeg mistede fornemmelsen af, hvem jeg var og er.
Den følelse har ofte ført til, at jeg enten har lukket helt ned eller er gået i konflikt, som ofte ikke gav et godt resultat.
Jeg lærte, at det var altafgørende for mig at forstå, hvor mine grænser gik, og at jeg havde en ret til at beskytte dem.
Det er ikke altid nemt, men det er nødvendigt for at have en følelse af selvrespekt og indre ro.

Forstå din vrede

Når du føler dine grænser bliver overskredet, kan vrede være en naturlig reaktion. Det er vigtigt at forstå, at din vrede kan være en motivation til at handle.
I stedet for at lade vreden overtage, kan du bruge den som et signal til at handle på en konstruktiv måde.

Husk, det er ikke dig – det er din hjerne, der reagerer. Du er ikke en idiot, men blot menneskelig.
Der er hjælp at hente, og der er metoder til at genfinde ro og kontrol over dine følelser.

Når vreden banker på

Når du står overfor en vred person, er det vigtigt at bevare roen og sætte dine grænser tydeligt.

Her er nogle praktiske strategier:

  • Hold afstand: Skab fysisk og psykisk afstand, hvis det er muligt. Du behøver ikke blive i en situation, der føles ubehagelig eller truende.
  • Træk vejret dybt: Brug bevidst vejrtrækning til at berolige dig selv. Dyb indånding gennem næsen og langsom udånding kan dæmpe din fysiske respons.
  • Lyt aktivt: Lyt til, hvad den anden person siger, uden at afbryde. Det kan give den anden person en følelse af at blive hørt. Men du behøver ikke forsvare eller forklare dig, hvis du ikke har lyst.
  • Sæt grænser: Udtryk tydeligt dine grænser. Vær specifik omkring, hvad du ikke accepterer. For eksempel: “Jeg accepterer ikke, at blive talt til på den måde,” eller “Jeg vil gerne fortsætte samtalen, når vi begge er rolige.”.

Konkrete måder at sætte grænser på

  • Brug “Jeg”-sætninger: Fokuser på din egen oplevelse og følelser. For eksempel, “Jeg føler mig ikke respekteret,” i stedet for “Du er respektløs”.
  • Vær konsekvent: Hvis du sætter en grænse, er det vigtigt, at du holder den. Hvis du siger, at du vil afslutte samtalen, hvis den bliver respektløs, skal du gøre det.
  • Afslut samtalen: Hvis situationen bliver for intens eller ubehagelig, er det helt okay at afslutte samtalen. Det er en måde at beskytte dig selv på. Gør det på en respektfuld og selvansvarlig måde.

Husk din egen værdi

Det vigtigste er, at du husker din egen værdi og ret til at sætte grænser.
Det er ikke egoistisk, at passe på dig selv, det er nødvendigt for dit mentale velvære. Du skal ikke acceptere at blive behandlet på en måde, der ikke føles rigtig for dig.

Ved at sætte grænser viser du selvomsorg og sikrer, at du respekterer dine egne behov og følelser .
Du har ret til at sige nej, og du fortjener at blive behandlet med respekt.

Samtidig skaber det også tryghed for andre, at de véd, hvor de har dig.

Styrk din indre ro

At sætte grænser er en færdighed, der kræver øvelse.
Start med små skridt, og vær tålmodig med dig selv. Med tiden vil du blive bedre til at mærke og respektere dine egne grænser og reagere hensigtsmæssigt i svære situationer.

Husk, det er en rejse, og hvert skridt du tager, er et skridt i den rigtige retning.

Du kan bruge mindfulness til at fokusere på dine følelser, og øve dig i at anerkende dine grænser, uden at føle skyld.
Du kan også bruge positive bekræftelser, såsom “Jeg har lov til at sige nej,” eller “Jeg fortjener respekt,” til at opbygge dit selvværd og styrke dine grænser.
Du kan også med fordel skrive dine mål ned for at blive mere fokuseret på dem.

Grænsesætning

At sætte grænser er en afgørende del af at tage vare på dig selv og dit mentale helbred.
Det er ikke altid let, men det er en investering i din egen lykke og velvære.
Du har ret til at beskytte dine grænser, og der er ressourcer og strategier til at hjælpe dig på vejen.

Husk, du er stærkere end du tror, og du fortjener at leve et liv med respekt og ro.

Grænser, vredeshåndtering, selvomsorg, mental sundhed, kommunikation, selvtillid

Indlægget Vrede og grænser blev først udgivet på Håndtering af voldsomme følelser.


https://www.vreden.dk/artikler/behandling/vrede-og-graenser/