bedste-parterapeut-kbenhavn-2015-94

Anger Management dansk

Din vej til følelsesmæssig balance

Du er måske stødt på udtrykket ‘anger management', og undret dig over, hvad det betyder.
Ordet er engelsk og refererer til håndtering af vrede, eller mere præcist, kontrol af vrede.

Selvom udtrykket er engelsk, er behovet for at forstå og håndtere vrede universelt.
Dog kan vi i Danmark have en lidt anden tilgang til anger management end i for eksempel USA eller England, men målet er det samme: at hjælpe dig med at leve et mere roligt og tilfredsstillende liv.

Hvad er anger management dansk?

I Danmark lægger vi ofte vægt på det indre arbejde og selvindsigten i anger management.
Det handler ikke kun om at stoppe vrede i udbruddet, men også om at forstå, hvorfor vreden opstår. En tilgang kan være at fokusere på at anerkende og acceptere vreden som en naturlig del af menneskelivet, uden at lade den diktere dine handlinger.

Der er ikke noget galt i at føle vrede, men der er noget i vejen, hvis den styrer dig.
Anger management fokuserer på at give dig redskaber til at forstå, håndtere og navigere følelsesmæssige reaktioner.
Altså din adfærd. Og så kan du i øvrigt føle alt det, du vil. Det er en privat sag.

Kulturelle nuancer

I nogle kulturer, især i USA og England, er der ofte en mere direkte tilgang til anger management, hvor fokus kan ligge på at kontrollere og undertrykke vreden.
I Danmark vil man ofte søge at forstå følelsen og dens oprindelse. Vi vægter det at finde frem til de underliggende årsager, og derved transformere vreden.
Det er vigtigt for dig at have en tilgang, der passer til dine værdier og den danske kultur.

Strategier til at håndtere din vrede

Uanset om du leder efter anger management dansk eller andre tilgange, findes der en række effektive strategier, der kan hjælpe dig. Disse er metoder, som du, med hjælp fra en coach eller terapeut, kan lære og bruge:

  • Mindfulness: At være tilstede i nuet og observere dine følelser uden at dømme dem.
    Dette kan give dig en pause til at reagere hensigtsmæssigt, i stedet for bare at reagere instinktivt.
  • Afspænding: Teknikker som dyb vejrtrækning og muskelafspænding, der hjælper dig med at reducere den fysiske anspændthed, der følger med vreden.
  • Kommunikation: Lær at udtrykke dine behov og følelser på en konstruktiv måde, så du kan undgå unødvendige konflikter.
  • Kognitive strategier: Arbejd med dine tanker for at ændre de negative tankemønstre, der forstærker din vrede.

Personlig tilpasning

Det er vigtigt at huske, at anger management efter den danske model ikke er en ‘one-size-fits-all' løsning.
Det er et personligt forløb, hvor du sammen med en coach eller terapeut finder de strategier, der fungerer bedst for dig.
Det kan inkludere individuelle samtaler, gruppeforløb eller en kombination af begge. Det centrale er, at du bliver set og mødt som det menneske du er.

En dansk tilgang til anger management

I Danmark kan vi have tendens til at være mere tilbageholdende med offentligt at udtrykke stærke følelser som vrede.
Derfor kan anger management dansk også handle om at finde sunde måder at udtrykke din vrede på, uden at det går ud over dig selv eller andre.
Måske handler det i stedet om at lære at sætte grænser på en måde, der føles naturlig for dig.
Det er vigtigt at du finde din egen måde, og skabe dit eget personlige system for at håndtere vrede.
En coach kan hjælpe dig med at finde den vej, der er rigtig for dig.

Du er i kontrol

Selvom vrede kan føles overvældende, kan du lære at navigere gennem den med større ro og selvtillid.
Dansk anger management handler om at give dig værktøjerne til at styre dit følelsesmæssige landskab, og tage ansvar for dine reaktioner.
Det er ikke en hurtig løsning, men et vedvarende arbejde mod et mere harmonisk liv.

Vrede, anger management, anger management dansk, følelseskontrol, coaching, dansk tilgang, selvindsigt, kommunikation, mindfulness

Indlægget Anger Management dansk blev først udgivet på Håndtering af voldsomme følelser.


https://www.vreden.dk/artikler/behandling/anger-management-dansk/

Panikangst

Når angsten tager over

Forstå panikangstens natur

Panikangst kan føles som en pludselig og overvældende rædsel, der griber fat i dig uden varsel.
Det er en intens følelse, der kan manifestere sig både fysisk og psykisk.

Måske oplever du, at dit hjerte hamrer løs, du får svært ved at trække vejret, eller du føler dig svimmel.
Det er vigtigt at forstå, at panikangst ikke er farligt, selvom det føles sådan.
Det er en reaktion, der kan håndteres med de rette værktøjer og strategier.

Forstå, at du ikke er alene om at opleve dette, og der findes hjælp til panikangst.

Symptomer på panikangst

Panikangst kan give sig til udtryk på mange måder, men nogle af de mest almindelige symptomer er:

  • Hjertebanken: Hurtig eller uregelmæssig hjerterytme.
  • Åndenød: Følelse af at blive kvalt eller ikke kunne få luft.
  • Svedeture: Pludselige svedudbrud.
  • Rysten: Ufrivillig rysten i kroppen.
  • Svimmelhed: Følelse af at være ustabil eller at besvime.
  • Kvalme: Ubehag i maven eller følelse af at skulle kaste op.
  • Følelse af uvirkelighed: En følelse af at være ude af kroppen eller at verden ikke er virkelig.
  • Frygt for at dø: En intens frygt for at miste livet.
  • Frygt for at miste kontrol: En følelse af at være ved at blive sindssyg eller miste kontrollen over dig selv.

Disse symptomer opstår typisk pludseligt og kan vare fra nogle minutter til en halv time.
Det er vigtigt at huske, at selvom symptomerne kan være skræmmende, er de ikke farlige, og panikangst er ikke skadeligt for dit fysiske helbred.

Hvordan panikangst påvirker dit liv

Panikangst kan have en stor indflydelse på din hverdag og kan begrænse dine muligheder.

Her er nogle eksempler på, hvordan panikangst kan påvirke dit liv:

Undgåelse af situationer

  • Sociale aktiviteter: Du kan begynde at undgå sociale sammenkomster, fester eller andre arrangementer, hvor du er bange for at få et panikanfald.
  • Offentlige steder: Du kan blive bange for at færdes i offentlig transport, i butikker eller andre steder, hvor du føler dig fanget.
  • Rejser: Du kan være bange for at rejse langt væk fra dit hjem, eller endda være bange for at forlade dit hjem.

Arbejdslivet

  • Præstation: Frygten for at få et panikanfald kan gøre det svært for dig at præstere på arbejdet eller i skolen.
  • Fravær: Du kan begynde at melde dig syg for at undgå situationer, der udløser din panikangst.

Relationer

  • Nære relationer: Din panikangst kan lægge pres på dine nære relationer, da din frygt for at få et panikanfald kan begrænse din og dine kæres aktiviteter.
  • Isolation: Du kan føle dig isoleret og ensom, fordi det er svært for andre at forstå, hvad du går igennem.

Tegn på at du har brug for hjælp til panikangst

Det er vigtigt at erkende, når din panikangst begynder at tage over og påvirke dit liv negativt.

Her er nogle tegn, der kan indikere, at du har brug for professionel hjælp:

  • Hyppige anfald: Du oplever panikanfald flere gange om ugen eller endda dagligt.
  • Intens frygt: Du er konstant bange for at få et nyt panikanfald.
  • Undgåelse: Du undgår situationer eller steder, der kan udløse panikangst.
  • Livskvalitet: Din livskvalitet er betydeligt forringet på grund af din panikangst.
  • Isolering: Du føler dig isoleret og alene med din angst.

Hvordan du kan række ud efter hjælp

Det kan være svært at erkende, at du har brug for hjælp til din panikangst, men det er et vigtigt skridt på vejen mod at få det bedre.

Her er nogle måder, du kan række ud efter hjælp på:

  • Tal med din læge: Din læge kan hjælpe med at udelukke fysiske årsager til dine symptomer og henvise dig til den rette behandling.
  • Søg professionel hjælp: En coach, psykolog eller terapeut med speciale i angstlidelser kan hjælpe dig med at forstå og håndtere din panikangst gennem forskellige former for terapi. Enten fysisk i en klinik eller over telefonen.
  • Selvhjælpsgrupper: I en selvhjælpsgruppe kan du møde andre, der oplever det samme som dig. Det kan give dig støtte og en følelse af fællesskab.

Praktiske strategier til at håndtere panikangst

Udover at søge professionel hjælp, kan du bruge en række strategier i din hverdag til at håndtere og få kontrol over din panikangst:

  • Vejrtrækningsøvelser: Når du føler angsten komme, kan du bruge dybe vejrtrækninger til at berolige dit nervesystem. Træk vejret dybt ind gennem næsen, hold et par sekunder og pust langsomt ud gennem munden.
  • Mindfulness: Mindfulness hjælper dig med at være til stede i nuet og observere dine tanker og følelser uden at dømme dem. Du kan bruge en mindfulness app eller finde guidede meditationer online.
  • Kropslig opmærksomhed: Læg mærke til de fysiske fornemmelser i din krop. Det kan hjælpe dig med at få en bedre forståelse af dine symptomer.
  • Eksponering: Gradvist udsæt dig selv for de situationer, du undgår. Start med små skridt og byg langsomt op.
  • Selvomsorg: Prioriter din søvn, spis sundt og dyrk regelmæssig motion.
  • Find en tryg zone: Skab et sted, hvor du føler dig rolig og kan trække dig tilbage, når du får panik. Det kan være et hjørne af dit hjem eller et roligt sted i naturen.
  • Accept: Lær at acceptere dine følelser. Det betyder ikke at du skal lide under dem, men at du stopper kampen imod dem.

Husk du er ikke alene

Det er vigtigt at huske, at du ikke er alene med din panikangst.
Mange mennesker oplever det samme, og der er hjælp at hente.

Vær tålmodig med dig selv, og husk at fejre selv de små fremskridt.
Små ting som et varmt bad eller en massage kan give dig en følelse af afslapning, og kan hjælpe med at lindre dine symptomer.
Du har potentialet til at overvinde din panikangst og leve et meningsfuldt liv.

Panikangst, angst, panikanfald, angstlidelser, selvhjælp, vejrtrækning, mindfulness, eksponering, terapi, psykolog

Indlægget Panikangst blev først udgivet på Bliv din angst kvit!.


https://www.ikkemereangst.dk/artikler/neurovidenskab/panikangst/

3 vaner, som styrker parforholdet

Der er adskillige gode vaner, der kan styrke et parforhold.
Her er tre vaner er afgørende for at skabe et stærkt og sundt parforhold.

De tre centrale vaner, der går igen i alle parforhold, er:

Prioritering af tid og kontakt

    • Fælles morgenmad: Start dagen med fokus på hinanden ved morgenbordet, uden forstyrrelser.
      Det skaber en rolig og nærværende start på dagen og understreger at man prioriterer hinanden.
    • Slusetid: Skab en bevidst overgang fra arbejde til hjemmeliv, hvor I mødes i en “sluse” og giver hinanden opmærksomhed.
      Det handler om at slukke for komfuret og ignorere mobiltelefonen, kigge hinanden i øjnene, eventuelt holde i hånden og tale sammen i 5-10 minutter.
    • Partid: Afsæt tid til at være sammen som par, hvor I fokuserer på at lytte til hinanden, udtrykke ønsker og behov, og tale om det, der er vigtigt.
      Den ene af jeg skal tage ansvar for, at partiden bliver prioriteret.
    • Aftenkontakt: Afslut dagen med en form for kontakt, for eksempel en anerkendende selvansvarlig dialog (ASD), hvor I skiftes til at tale og lytte til hinanden med forståelse.
      Det kan være en god måde at koble af på og føle sig set.
    • Fælles aktiviteter: Find fælles interesser, som I kan opleve sammen, for at nyde hinandens selskab.
      Det kan være alt fra middage ude, sport, ferier eller andre ting, der kan lime jer sammen.

Forventningsafstemning og værdiafklaring

    • Regelmæssig forventningsafstemning: Brug tid på at tale om jeres forventninger til parforholdet, både i hverdagen og i mere specifikke situationer.
      Det kan gøres via et forventningsafstemningsskema, hvor I hver især nedskriver, hvad et tilfredsstillende parforhold bør indeholde.
      Det er vigtigt at være åbne for hinandens perspektiver og finde fælles værdier, som I begge kan respektere.
    • Værdiafklaring: Værdier er, hvad I ønsker at gøre, ikke hvad I ønsker at haveeller fåfra jeres partner.
      Værdier kan bruges som et kompas i svære tider, og de bør altid stå over følelser.
    • Fokus på fælles værdier: Tal om jeres fælles værdier, og hvordan I kan udleve dem sammen.
      Det hjælper jer til at forstå og respektere hinanden.

Anerkendelse, taknemmelighed og selvansvarlighed

    • Anerkendelse: Vær opmærksom på de kærlige intentioner hos din partner, og udtryk anerkendelse for det, din partner gør.
      Anerkendelse kan være med til at skabe en positiv spiral og styrke jeres forhold.
    • Taknemmelighed: Udtryk taknemmelighed for det, der er godt i forholdet og i hverdagen.
      Taknemmelighed er vigtigt for både fysisk og psykisk velvære.
    • Selvansvarlighed: Tag ansvar for dine egne handlinger, følelser og behov.
      Det handler om at tale ud fra sig selv og holde sig på sin egen banehalvdel.
      Lad være med at forvente, at din partner kan læse dine tanker.
    • Tilgivelse: Tilgivelse er en holdning og ikke en følelse.
      Tilgiv din partner for din egen skyld. Ikke for partnerens skyld.
      Du skal dog huske, at tilgivelse og tillid er to forskellige ting. Tillid skal genopbygges over tid.

Disse tre vaner er afgørende for at skabe et stærkt og sundt parforhold.
Det handler om at prioritere hinanden, kommunikere åbent, og tage ansvar for sit eget bidrag til forholdet.
Det er en løbende proces, der kræver vedligeholdelse og engagement fra begge parter.

Indlægget 3 vaner, som styrker parforholdet blev først udgivet på Undgå skilsmisse og skab bedre forståelse i parforholdet.


https://www.parforhold-parterapi.dk/artikler/parforholdet/3-vaner-som-styrker-parforholdet

Behandling af vrede uden medicin

Værktøjer og strategier

Behandling af vrede uden medicin fokuserer på at give dig værktøjer og strategier til at forstå og håndtere din vrede på en sund måde.
Dette involverer en række forskellige tilgange, der hjælper dig med at regulere din adfærd og ændre dine reaktionsmønstre.

Her er en oversigt over metoder til behandling af vrede uden medicin:

  • Havening teknikker: Disse teknikker bruger berøring, opmærksomhed og positiv visualisering til at fremme ro og frigive emotionel spænding.
    Havening kan hjælpe med at afbryde negative neurale baner og skabe nye, mere positive forbindelser i hjernen.
    Du kan bruge Havening teknikker til at reducere stress, angst og traumer, og fremme en følelse af sikkerhed og velvære.
    Regelmæssig brug af Havening teknikker kan hjælpe med at øge dit generelle psykiske og fysiske velvære.
  • Mindfulness og meditation: Mindfulness handler om at være til stede i nuet og observere dine følelser uden at dømme dem.
    Meditationspraksis kan hjælpe dig med at berolige dit sind og reducere fysisk anspændthed.
    Du kan for eksempel fokusere på dit åndedræt for at skabe en følelse af ro.
    Når du observerer dine følelser uden at reagere, kan du bedre vælge, hvordan du vil udtrykke dem.
  • Accept og Commitment Terapi (ACT): ACT hjælper dig med at acceptere dine følelser, selv de ubehagelige, og fokusere på dine værdier.
    Det handler ikke om at bekæmpe dine følelser, men derimod om at acceptere dem som en del af den menneskelige oplevelse og handle i overensstemmelse med dine værdier.
  • Selv-compassion: At behandle dig selv med venlighed og forståelse, især når du oplever vanskeligheder eller vrede, er essentielt.
    Selv-compassion handler om at møde dig selv med den samme omsorg og accept, som du ville vise en god ven.
    Det hjælper dig med at reducere selvkritik og fremme positiv selvfølelse.
  • Kognitive strategier: Dette omfatter at identificere og udfordre negative tankemønstre, der bidrager til din vrede.
    Ved at ændre dine tanker kan du ændre dine følelsesmæssige reaktioner.
  • Kommunikationsfærdigheder: At lære at udtrykke dine behov og følelser på en konstruktiv og respektfuld måde kan hjælpe med at undgå konflikter og reducere vrede.
    Dette indebærer at bruge “jeg”-udsagn, lytte aktivt og udtrykke dine grænser tydeligt. Med andre ord: Lad være med at bruge ordet DU.
  • Afspændingsteknikker: Dyb vejrtrækning, muskelafspænding og visualisering kan hjælpe dig med at reducere fysisk anspændthed og fremme ro.
    Disse teknikker hjælper dig med at reducere den fysiologiske reaktion på vrede og giver dig en pause til at reagere hensigtsmæssigt.
  • Ændring af adfærdsmønstre: At identificere og ændre de vaner og adfærdsmønstre, der udløser din vrede, er en vigtig del af behandlingen.
    Dette kan omfatte at håndtere svære situationer, sætte grænser eller skabe nye vaner, der fremmer ro og balance.
  • Problemløsning: At lære at analysere konflikter og finde konstruktive løsninger, kan hjælpe dig med at håndtere vrede i forskellige situationer.
    Dette indebærer at finde alternative måder at reagere på, i stedet for at ty til vrede.
  • Fysisk aktivitet og sund livsstil: Regelmæssig motion, en afbalanceret kost og god søvn kan hjælpe dig med at regulere dine følelser og reducere stress, hvilket kan mindske vrede.
    Det er vigtigt at pleje din krop, da fysisk og psykisk sundhed er tæt forbundet.
  • Udtrykke følelser: At give dig selv lov til at udtrykke vreden på en hensigtsmæssig måde, kan hjælpe dig med at bearbejde den.
    Find sunde måder at udtrykke dig på.
    Måske gennem kreativitet, fysisk aktivitet eller samtale.
  • Relationer: Gode relationer er vigtige for at opretholde mental sundhed.
    Det er vigtigt at opsøge støtte fra venner og familie, når du føler dig overvældet.

Den bedste tilgang

Disse metoder kan bruges individuelt eller i kombination, afhængigt af dine specifikke behov og præferencer.
En terapeut eller coach kan hjælpe dig med at finde den bedste tilgang til at håndtere din vrede uden brug af medicin.
Husk at behandling af vrede er en proces, og det kræver tid og tålmodighed.

Indlægget Behandling af vrede uden medicin blev først udgivet på Håndtering af voldsomme følelser.


https://www.vreden.dk/artikler/neurovidenskab/behandling-af-vrede-uden-medicin/

ACT adskiller sig fra andre Ӵredje b???Ԡterapier

Hvordan adskiller ACT sig fra andre “tredje bølge” terapier?

ACT (Acceptance and Commitment Therapy) er en del af den “tredje bølge” af terapier, som bygger på de to første bølger, adfærdsterapi og kognitiv terapi.
Selv om ACT deler nogle fælles træk med andre terapier i denne bølge, såsom mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBCT) og dialektisk adfærdsterapi (DBT), er der også vigtige forskelle.

Først en forklaring på “tredje bølge” terapier:

  • Acceptance and Commitment Therapy (ACT): ACT er en erfaringsbaseret tilgang der fokuserer på at øge psykologisk fleksibilitet gennem accept, defusion, mindfulness, selv-som-kontekst, værdier og engageret handling.
    ACT blev udviklet af Steven C. Hayes, Kelly Wilson og Kirk Strosahl i midten til slutningen af 1980'erne.
    I ACT er målet ikke primært at reducere symptomer, men at hjælpe mennesker med at leve et mere meningsfuldt liv i overensstemmelse med deres værdier.
    ACT anvender accept og mindfulness til at hjælpe folk med at forholde sig anderledes til ubehagelige tanker og følelser.
    Defusion er en central proces i ACT, der handler om at se tanker som mentale begivenheder snarere end sandheder.
  • Mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBCT): MBCT kombinerer kognitiv terapi med mindfulness-praksis.
    Det er designet til at hjælpe mennesker med at undgå tilbagefald af depression ved at skabe en øget bevidsthed om deres tanker og følelser i nuet.
    MBCT lægger mere vægt på at forholde sig til tankerne og følelserne i nuet, og at regulere dem, mens ACT fokuserer på accept.
    MBCT anses også for at være en evidensbaseret behandling.
  • Dialektisk adfærdsterapi (DBT): DBT blev udviklet i slutningen af 1970'erne af Marsha Linehan, primært til behandling af kronisk suicidale mennesker.
    DBT fokuserer på at lære færdigheder inden for mindfulness, følelsesregulering, interpersonel effektivitet og stresstolerance.
    DBT er særligt effektiv til behandling af borderline personlighedsforstyrrelse (BPD).
    DBT har et stærkere fokus på følelsesregulering end ACT.

Disse tre terapier deler et fælles grundlag i mindfulness og accept, men har forskellige tilgange og fokusområder.
De betragtes som “medvandrere på vejen” og deler et åbent syn på tværfagligt samarbejde og synergi i psykoterapien.

Her er nogle af de vigtigste forskelle mellem ACT og de andre tredje bølge terapier:

  • Tilgang til tanker og følelser:
    • ACT arbejder med defusion, som er evnen til at observere tanker uden at blive fanget af dem eller betragte dem som sandheder.
      I stedet for at ændre tankernes indhold, lærer man at ændre forholdet til dem.
      Målet er at acceptere ubehagelige følelser og tanker som en del af menneskelig oplevelse.
    • MBCT fokuserer også på mindfulness for at skabe en øget bevidsthed om tanker og følelser.
      I MBCT er målet at se tanker som mentale hændelser i stedet for sandheder, hvilket ligner ACTs tilgang til defusion.
      MBCT lægger dog mere vægt på at forholde sig til tankerne og følelserne i nuet, og at regulere dem, mens ACT fokuserer på accept.
    • DBT bruger mindfulness til at observere og acceptere følelser.
      DBT fokuserer også på følelsesregulering ved at lære færdigheder til at håndtere intense følelser.
      I DBT er følelser gyldige og forståelige, men de må ikke styre handlingerne.
      I ACT er følelser ikke farlige og man må acceptere dem uden at forsøge at regulere dem.
  • Værdier og handling:
    • ACT lægger stor vægt på at identificere og handle i overensstemmelse med ens personlige værdier.
      Det er denne handling, der skal drive ens liv fremad, selvom man oplever ubehag.
    • MBCT fokuserer ikke i samme grad på værdier og engageret handling, selvom en øget bevidsthed gennem mindfulness ofte kan føre til mere meningsfulde handlinger.
    • DBT fokuserer på at øge mestringsfærdigheder inden for følelsesregulering, men i mindre grad på den specifikke retning som ens værdier udstikker.
  • Anvendelsesområder:
    • ACT er alsidig og anvendes til en bred vifte af psykiske problemer, herunder angst, depression, OCD, spiseforstyrrelser og afhængighed.
      ACT kan hjælpe “næsten alle med næsten alt“.
    • MBCT er især kendt for sin effektivitet i behandling og forebyggelse af tilbagefald af depression.
    • DBT er primært udviklet til behandling af borderline personlighedsforstyrrelse (BPD), men bruges også til andre tilstande, der involverer vanskeligheder med følelsesregulering.
  • Forskning og empiri:
    • ACT er en evidensbaseret behandling, med mange randomiserede kontrollerede forsøg (RCT'er) der viser dens effektivitet for en bred vifte af problemer.
      Det understøttes af forskning i Relational Frame Theory (RFT), som er en teori om sprog og tænkning.
    • MBCT har også solid empirisk støtte som en effektiv behandling mod tilbagefald af depression.
    • DBT er ligeledes evidensbaseret med solid forskningsmæssig støtte til behandling af BPD.
  • “Fellow travelers on the path”:
    • Udøvere af de forskellige “tredje bølge” terapier betragter hinanden som “medvandrere på vejen“, hvilket indikerer en forståelse for fælles mål og overordnede principper.
      Dette afspejler en åbenhed for tværfagligt samarbejde og synergi i psykoterapien.

Sammenfatning

Mens ACT, MBCT og DBT alle er “tredje bølge” terapier med rødder i mindfulness, adskiller de sig i deres primære fokus, specifikke teknikker og anvendelsesområder.

ACT fokuserer især på psykologisk fleksibilitet, værdier og engageret handling,
mens MBCT primært fokuserer på mindfulness og forebyggelse af tilbagefald af depression,
og DBT fokuserer på færdighedstræning inden for følelsesregulering og interpersonel effektivitet.

Alle tre tilgange har solid forskningsmæssig støtte og deler det overordnede mål at hjælpe mennesker med at leve mere tilfredsstillende liv.

Indlægget ACT adskiller sig fra andre “tredje bølge” terapier blev først udgivet på Bliv din angst kvit!.


https://www.ikkemereangst.dk/artikler/neurovidenskab/act-og-tredje-boelge-terapier/

Hvad Anger Management terapi er

Konstruktiv håndtering

Anger management terapi er en proces, der hjælper dig med at forstå og håndtere din vrede på en sund og konstruktiv måde.
Det handler ikke om at undertrykke din vrede, men om at lære at navigere i dine følelser og udtrykke dem hensigtsmæssigt.

Målet er at reducere den fysiologiske ophidselse og de emotionelle følelser, som vrede medfører.

Her er nogle centrale elementer i anger management terapi:

  • Forståelse af vrede: Terapien hjælper dig med at identificere, hvad der udløser din vrede, og de underliggende følelser, der driver den. Dette kan inkludere at genkende tankemønstre, fysiske reaktioner og adfærdsændringer i forbindelse med din vrede.
  • Accept af vrede: Det er vigtigt at anerkende vrede som en naturlig følelse, der kan være en del af livet. Terapien hjælper dig med at acceptere vreden uden at lade den kontrollere dine handlinger.
  • Strategier til at håndtere vrede: Du lærer en række praktiske teknikker til at håndtere vreden, såsom:
    • Afspændingsteknikker, som dyb vejrtrækning og muskelafspænding.
    • Kognitive strategier til at ændre negative tankemønstre.
    • Kommunikationsfærdigheder til at udtrykke dine følelser på en konstruktiv måde.
    • Problemløsning for at finde nye løsninger på konflikter.
    • “Stop”-teknikker til at afbryde en vredesproces.
  • Forebyggende strategier: Terapien vil hjælpe dig med at udvikle strategier til at undgå eller minimere situationer, der kan udløse din vrede. Dette kan omfatte at ændre dit miljø, sætte grænser eller undgå visse situationer.
  • Identificering af underliggende følelser: Vrede kan ofte dække over andre følelser som sorg, frygt eller skyld. Terapien hjælper dig med at identificere og håndtere disse følelser.
  • Personlig tilpasning: Anger management terapi er ikke en “one-size-fits-all” løsning. Terapien tilpasses dine specifikke behov og udfordringer og kan inkludere individuelle sessioner, gruppeforløb eller en kombination af begge.
  • Fokus på værdier: Målet er at hjælpe dig med at udtrykke din vrede på en måde, der er i overensstemmelse med dine personlige værdier. Hvad er det, du gerne vil opnå i dit liv? Og hvordan kan du bruge din vrede på en positiv og hensigtsmæssig måde?.
  • Kognitiv omstrukturering: Terapien kan hjælpe med at ændre den måde, du tænker på, så vrede ikke længere er din første reaktion. Ved at arbejde med dine tanker, kan du ændre dit adfærdsmønster og reagere roligere.
  • Forbedret selvværd: At arbejde med sin vrede kan også føre til forbedret selvværd og større kontrol over sit liv. Du får en dybere forståelse for dig selv og dine reaktioner, som giver dig mere selvtillid.

Læringsproces

Terapien er en læringsproces. Du kan bruge den som et skridt på vejen mod at håndtere din vrede, skabe ro og bedre relationer.

Anger management terapi hjælper dig med at opnå et mere balanceret følelsesliv, så du kan reagere i overensstemmelse med dine værdier og mål.

Indlægget Hvad Anger Management terapi er blev først udgivet på Håndtering af voldsomme følelser.


https://www.vreden.dk/artikler/behandling/hvad-anger-management-terapi-er/

Hvad er ACT?

Hvordan kan ACT kortfattet beskrives

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) kan beskrives som en handlingsorienteret tilgang, der fokuserer på at øge psykologisk fleksibilitet gennem accept, mindfulness og værdibaseret handling.

ACT er en del af den “tredje bølge” af adfærdsterapi.

Her er de centrale elementer i en kortfattet beskrivelse af ACT:

  • Accept: I stedet for at kæmpe imod ubehagelige tanker og følelser, lærer man i ACT at åbne op for og acceptere dem som en naturlig del af den menneskelige oplevelse.
    Accept i ACT handler ikke om passivt at tolerere ubehagelige situationer, men om at forholde sig åbent og nysgerrigt til sine indre oplevelser, mens man stadig handler aktivt i overensstemmelse med sine værdier.
  • Mindfulness: ACT bruger mindfulness til at hjælpe individer med at være til stede i nuet og observere deres tanker og følelser uden at blive fanget af dem.
    Mindfulness handler om at være opmærksom på, hvad der sker i øjeblikket, uden at dømme det.
  • Defusion: ACT lærer at distancere sig fra tanker og se dem som mentale begivenheder, snarere end sandheder eller instruktioner.
    Det handler om at observere sine tanker uden at blive overvældet af dem, og derved mindske deres indflydelse.
    En teknik kan være at sige sine tanker højt eller visualisere dem som objekter.
  • Selv-som-kontekst: I ACT oplever man sig selv som den kontekst (sammenhæng), hvori tanker, følelser og oplevelser foregår, og ikke som summen af dem.
  • Værdier: ACT hjælper med at identificere personlige værdier og bruge dem som rettesnor for ens handlinger.
    At finde ud af, hvad der er vigtigt i livet, og handle i overensstemmelse med disse værdier, også selv om det føles svært.
  • Engageret handling: ACT handler om at tage konkrete skridt i retning af sine værdier, selv når man oplever ubehag eller modstand.
    Det centrale er at handle, selvom det kan føles svært eller angstprovokerende.

ACT anvender både accept- og mindfulnessprocesser, samt engagement- og adfærdsændringsprocesser.
Målet er at øge psykologisk fleksibilitet, så man kan handle i overensstemmelse med sine værdier, selv når man oplever ubehagelige tanker og følelser.

I ACT er målet ikke at mindske ubehagelige oplevelser, men at hjælpe individer med at leve et rigt og meningsfuldt liv.
ACT er en evidensbaseret terapi, der har vist sig effektiv til behandling af en bred vifte af psykiske problemer.

Indlægget Hvad er ACT? blev først udgivet på Bliv din angst kvit!.


https://www.ikkemereangst.dk/artikler/behandling/hvad-er-act/

3 vigtige kontaktpunkter

Kommunikation

For at et parforhold kan fungere ordentligt, må man kunne kommunikere med hinanden.
Og kommunikation kræver, at man jævnligt er sammen på en hensigtsmæssig måde.
Det kan være fysisk eller elektronisk.
Bare man er sammen og skaber forståelse og anerkendelse begge veje.

Der 3 vigtige kontaktpunkter i parforholdets hverdag, som er essentielle for at opretholde et sundt og nærværende forhold:

Morgenmaden

Det er vigtigt at starte dagen sammen ved morgenbordet, hvor man giver hinanden og maden fokus, uden forstyrrelser fra skærm, avis eller mobiltelefoner.
Morgenmaden er det første af de vigtige kontaktpunkter i løbet af dagen. Det handler om at skabe opmærksomhed og nærvær fra starten af dagen.

Slusetiden

Når parterne mødes efter arbejdstid, er det afgørende at være bevidst om, hvordan man skaber kontakt med hinanden.
Det kan være en god idé at etablere en “sluse“, hvor den, der er hjemme, tager imod den, der kommer hjem.

I slusetiden skal man slukke for komfuret og ignorere mobiltelefonen, kigge hinanden i øjnene, eventuelt holde i hånden og tale sammen i 5-10 minutter.
Det er vigtigt at skabe en god kontakt, og ikke virke krævende eller utålmodig, da det kan skubbe den anden væk.
Slusetiden er en overgang fra en hektisk dag til et (forhåbentligt) roligere familieliv.

Partid

Partid er det tredje vigtige kontaktpunkt i løbet af dagen.
Det er afsat tid til at være sammen som par.

Det er vigtigt, at den ene af parterne tager ansvar for, at partiden bliver prioriteret.
Man kan dele ansvaret imellem sig, fx mandag-onsdag-fredag, eller hver anden uge.
Partiden skal planlægges i slusetiden eller familietiden, så begge parter er enige om et bestemt tidspunkt.

Under partiden kan man fokusere på at lytte til hinanden, udtrykke ønsker og behov, og tale om det, der er vigtigt.

Disse tre kontaktpunkter er vigtige for at skabe en struktur og et nærvær i hverdagen.
Hvis man prioriterer disse kontaktpunkter, vil parforholdet have større chance for at trives og udvikle sig.

Det er vigtigt at huske, at kærligheden først kommer, når man giver den væk.
Ved at fokusere på disse tre punkter, kan man styrke sin relation, skabe en følelse af samhørighed og få dækket de følelsesmæssige behov, man har i et parforhold.

Det handler om at være sammen, når man er sammen. Parforholdets vigtigste omdrejningspunkter i løbet af en normal dag bør være morgenmad, slusetid, aftensmåltid og part-tid.

Indlægget 3 vigtige kontaktpunkter blev først udgivet på Undgå skilsmisse og skab bedre forståelse i parforholdet.


https://www.parforhold-parterapi.dk/artikler/kommunikation/3-vigtige-kontaktpunkter

Anger Management coach og coaching

Naviger din vrede: Hvordan en Anger Management coach kan hjælpe dig

Føles din vrede som et skib i storm?
Måske har du brug for en stedkendt lods om bord, for at komme sikkert i havn?
Du er kaptajnen, men nogle gange er det svært at styre skibet i den rigtige retning, og vide, hvad man skal gøre i det ukendte og farlige farvand.

En anger management coach kan være din erfarne lods, der kender farvandene og hjælper dig med at ride stormen af.
Det er dig som kaptajn, der har det endelige ord, men lodsen giver dig de nødvendige redskaber og strategier til at navigere mere trygt og sikkert.

Forstå din vrede

Vrede er en naturlig følelse, men den kan blive problematisk, når den tager overhånd. Du er ikke alene om at opleve dette; faktisk oplever 4 ud af 10 personer problemer med vrede.

En anger management coach vil hjælpe dig med at forstå dine udløsere og de underliggende følelser, der driver din vrede.

Dette omfatter:

  • Identificere de situationer, der gør dig vred
  • Anerkende de fysiske tegn på vrede, som f.eks. øget puls eller anspændthed.

Ved at forstå disse mekanismer, kan du begynde at tage kontrol over din vrede i stedet for at lade den kontrollere dig.

Mindful accept

En vigtig del af processen er at acceptere vreden som en del af dig, uden at lade den styre dine handlinger.
Du lærer at praktisere mindful accept, hvor du observerer dine tanker og følelser uden at dømme dem.
Dette giver dig mulighed for at tage et skridt tilbage og vurdere situationen mere klart.

Praktiske strategier for kontrol

En anger management coach vil give dig konkrete redskaber til at håndtere vreden.
Disse kan eksempelvis være:

  • Afspændingsteknikker: Lær at bruge dyb vejrtrækning eller andre afspændingsøvelser til at mindske den fysiske anspændthed, der følger med vrede.
  • Kognitive strategier: Arbejd med dine tanker for at ændre de negative og irrationelle tanker, der bidrager til vreden.
  • Kommunikationsfærdigheder: Lær at udtrykke dine følelser på en konstruktiv og ikke-aggressiv måde.

Disse strategier vil hjælpe dig med at håndtere konflikter mere effektivt og bevare dine relationer.

Forebyggende teknikker

Ud over at håndtere vreden i øjeblikket, vil en anger management coach også hjælpe dig med at udvikle forebyggende strategier.

Dette kan omfatte at:

  • Sætte grænser for dig selv og andre
  • Lære at acceptere og respektere forskelligheder
  • Identificere og håndterer situationer, der typisk udløser din vrede.

Ved at implementere disse teknikker kan du mindske hyppigheden og intensiteten af dine vredesudbrud.

Et personligt tilpasset forløb

En anger management coach er selvfølgelig klar over, at der ikke findes en universalløsning.
Dit forløb vil blive tilpasset dine specifikke behov og udfordringer. Dette kan omfatte individuelle sessioner, hvor du kan udforske dine følelser og erfaringer i et sikkert rum.

Husk, at målet ikke er at undertrykke din vrede, men at finde sunde måder at udtrykke og håndtere den på. En anger management coach vil hjælpe dig med at finde dine egne veje frem, så du kan leve et mere roligt og tilfredsstillende liv.

Du er kaptajnen

Igen, husk at du er kaptajnen på dit eget skib. Lodsen er der for at hjælpe dig, men det er dig der træffer de endelige beslutninger.
Med en anger management coach ved din side, kan du lære at navigere dine følelser med større selvsikkerhed og kontrol.
Du vil opdage, at din vrede ikke behøver at diktere dit liv.
Du kan vælge at handle på en måde, der er i overensstemmelse med dine værdier og mål.

Vrede, anger management, følelseskontrol, coaching, stresshåndtering, mindfulness, kommunikation, selvudvikling, lods

Indlægget Anger Management coach og coaching blev først udgivet på Håndtering af voldsomme følelser.


https://www.vreden.dk/artikler/behandling/anger-management-coach/

Forskellen mellem direkte og systemisk kausalitet

Årsag og virkning

Forskellen mellem direkte og systemisk kausalitet ligger i, hvordan årsag og virkning er forbundet.

Direkte kausalitet:

  • Involverer en umiddelbar og let observerbar forbindelse mellem årsag og virkning.
  • Opstår, når en handling eller kraft direkte og øjeblikkeligt forårsager en ændring i noget eller nogen.
  • Er det, vi typisk oplever i vores dagligdag og lærer som børn, f.eks. når man skubber til en legetøj, der vælter eller tænder for en knap og der kommer flammer.
  • Er let at forstå og udtrykke i sproget, da alle sprog har grammatiske strukturer til at beskrive direkte årsagssammenhænge.
  • Eksempler på direkte kausalitet er:
    • At sparke til en bold får den til at flytte sig.
    • At slå en person i næsen forårsager smerte.
    • At drikke et glas vand slukker tørsten.
    • At stjæle en pung fører til økonomisk tab for den bestjålne.

Systemisk kausalitet:

  • Er en mere kompleks form for årsagssammenhæng, der ikke er direkte observerbar og kræver mere analyse og forståelse.
  • Involverer ofte flere indirekte årsager og sammenhængende processer, der tilsammen forårsager en effekt.
  • Kan være probabilistisk, hvilket betyder, at effekten forekommer med en vis sandsynlighed, men ikke altid med sikkerhed.
  • Er ofte forbundet med tilbagemeldingsmekanismer.
  • Kræver gentagen kommunikation for at blive forstået.
  • Findes i økosystemer, biologiske systemer, økonomiske systemer og sociale systemer.
  • Eksempler på systemisk kausalitet er:
    • Global opvarmning, hvor øget udledning af CO2 fører til opvarmning af atmosfæren, hvilket igen kan føre til større storme, tørke, og andre klimaændringer.
    • Rygning som en systemisk årsag til lungekræft.
    • HIV som en systemisk årsag til AIDS.
    • Arbejde i kulminer som en systemisk årsag til sort lungesygdom.
    • Kørsel i beruset tilstand som en systemisk årsag til bilulykker.
    • Sex uden prævention som en systemisk årsag til uønsket graviditet, hvilket kan være en systemisk årsag til aborter.
  • Sprog har ikke et grammatisk system til at udtrykke systemisk kausalitet.
  • Det er vigtigt at forstå systemisk kausalitet, da det kan hjælpe med at styre negative effekter i mange forskellige områder.
  • Hjernen kan også betragtes som et system, og derfor kan nogle processer i hjernen beskrives som systemisk kausalitet, ligesom politiske koncepter og vores syn på os selv kan være påvirket af systemisk kausalitet.

Sammenfatning:

Direkte kausalitet er simpel og umiddelbar, mens systemisk kausalitet er kompleks og involverer flere sammenhængende faktorer.
Systemisk kausalitet er ofte sværere at identificere og forstå, men den er afgørende for at håndtere komplekse problemer i verden.

Indlægget Forskellen mellem direkte og systemisk kausalitet blev først udgivet på Bliv din angst kvit!.


https://www.ikkemereangst.dk/artikler/neurovidenskab/forskellen-mellem-direkte-og-systemisk-kausalitet/