Sammenh殧en mellem tidlige oplevelser og angst
Oplevelser kan forme vores følelsesmæssige reaktioner og trusselsdetekteringssystemer.
Her er en uddybning af de centrale pointer:
- Tidligere smertefulde oplevelser: Hvis en klient tidligere har oplevet smerte eller traumer fra andre mennesker gennem kultur og opvækst, kan de udvikle angst i situationer, der minder om fortiden, f.eks. når de er omkring fremmede.
Denne angst kan have fungeret som en beskyttende mekanisme i fortiden, men den kan være kontraproduktiv i nutidige situationer, hvor der ikke er en reel trussel til stede.
Denne form for angst er et eksempel på, hvordan vores hjerne skaber betingede følelser. - Betingning af følelser: Hjernen sammenkæder ord med bestemte betydninger, associationer eller følelser gennem oplevelser. Dette sker ikke kun gennem direkte erfaringer, men også via afledte relationer.
For eksempel kan en traumatisk oplevelse i barndommen, hvor et barn følte sig forladt eller truet, skabe en stærk følelsesmæssig forbindelse til disse oplevelser, hvilket kan føre til angst i lignende situationer senere i livet. - Tilknytningsmønstre: Tidlige tilknytningsmønstre spiller en afgørende rolle i udviklingen af angst.
Inkonsekvent omsorg kan føre til ængstelig tilknytning, hvor frygt for afvisning er dominerende.
Denne frygt for afvisning kan igen føre til forhøjet angst og utryghed i relationer. - Trusselsdetekteringssystemet: Hjernen har et trusselsdetekteringssystem, der er udviklet til at beskytte os mod farer. Tidlige negative oplevelser kan “kalibrere” dette system, så det bliver mere følsomt over for potentielle trusler, selv når disse ikke er reelle.
Dette kan føre til en forhøjet grundangst, hvor man konstant er på vagt og overreagerer på stimuli, der i virkeligheden er harmløse. - Hjernens udvikling: Det understreges at amygdala, som er central for følelsesmæssig bearbejdning, især bearbejdning af frygt, udvikler sig og formes af oplevelser.
I de tidlige leveår har amygdala stor indflydelse på hjernens udvikling. Dette betyder, at oplevelser i barndommen kan have en langvarig indvirkning på, hvordan hjernen håndterer trusler og følelser. - Neuroplasticitet: Samtidig understreges det, at hjernen er plastisk, hvilket betyder, at den kan ændre sig hele livet.
Dette giver håb for, at selvom tidlige oplevelser kan have bidraget til udviklingen af angst, så kan man med de rette strategier og terapier arbejde hen imod at skabe nye sunde følelsesmæssige forbindelser. - Undgåelse af følelser: Tidlige oplevelser kan også føre til, at man udvikler en tendens til at undgå ubehagelige følelser. Dette kan give en kortvarig lettelse, men det fører på lang sigt til en forstærkning af angsten.
Hvis man ikke tillader sig selv at opleve og bearbejde svære følelser, får man ikke muligheden for at lære at håndtere dem på en sund måde, hvilket så resulterer i at angsten bliver ved med at styre adfærden. - Indre kritik og manglende selv-medfølelse: Hvis man tidligt har oplevet kritik og manglende kærlighed fra betydningsfulde andre, fx forældrene, kan det føre til udviklingen af en hård indre kritiker og manglende evne til selv-medfølelse.
Dette kan gøre det endnu sværere at håndtere angst, da man dømmer og kritiserer sig selv for at føle som man gør, i stedet for at møde sig selv med venlighed og accept.
Samlet set viser det sig, at tidlige oplevelser kan sætte rammerne for, hvordan vi reagerer på trusler og følelser.
Ved at forstå hvordan fortiden påvirker nutiden, er det muligt at arbejde med at ændre forholdet til angst og fremme personlig vækst gennem for eksempel Havening og ACT.
Indlægget Sammenhængen mellem tidlige oplevelser og angst blev først udgivet på Bliv din angst kvit!.
https://www.ikkemereangst.dk/artikler/neurovidenskab/tidlige-oplevelser-og-angst/