vredesterapeut-kbenhavn-2024-65

De tre mest almindelige udfordringer i parforhold

Som parcoach oplever jeg ofte, at mange par kommer til mig med nogenlunde de samme udfordringer.
Ud fra min erfaring som selvstændig coach og terapeut i mere end 30 år har jeg udvalgt syv dårlige vaner, som jeg anser for at være de mest almindelige og ødelæggende i et parforhold.

Tre af de mest almindelige udfordringer, jeg møder i min praksis, er:

  • Mangel på kommunikation: Par taler ofte kun om praktiske ting i hverdagen, og der er en uvilje til at kommunikere ordentligt, især på det følelsesmæssige plan.
    Dette kan føre til, at livet og parforholdet føles som en ørkenvandring.
    Konsekvenserne af manglende kommunikation kan være alvorlige og påvirke helbred, børn, arbejde, økonomi og livsglæde.
  • Uindfriede forventninger: Urealistiske eller ikke-kommunikerede forventninger er en stor kilde til konflikt.
    Det er vigtigt at afstemme forventninger og værdier løbende i et forhold for at undgå skuffelser og misforståelser.
    Det indebærer også at forstå, at man ikke kan få alle sine ønsker opfyldt i et parforhold, men at man vil opleve det, man har behov for, hvilket kan være det, man lærer mest af.
  • Manglende fokus på tillid, tryghed og respekt: Et godt parforhold er grundlæggende baseret på forståelse, tillid, tryghed, respekt for hinanden og tilgivelse.
    Fraværet af disse elementer kan skabe store problemer, og det er vigtigt at arbejde med at genopbygge disse, hvis de er blevet skadet.
    Manglende tillid kan opstå på grund af traumer, og det kan være nødvendigt med professionel hjælp til at bearbejde disse. Derudover nævnes det, at dårlige undskyldninger, kritik, obstruktion og foragt er de værste ting, man kan udsætte hinanden for, da det skader forholdet.

Disse tre udfordringer er altså centrale i mange parforhold, og det er vigtigt at adressere dem for at skabe et sundt og velfungerende forhold.
Det kræver ofte en bevidst indsats og nye færdigheder at ændre de negative mønstre.
Tiden til at gøre dette kan forkortes betragteligt med den rette hjælp.

Indlægget De tre mest almindelige udfordringer i parforhold blev først udgivet på Undgå skilsmisse og skab bedre forståelse i parforholdet.


https://www.parforhold-parterapi.dk/parforhold-parterapi/de-tre-mest-almindelige-udfordringer-i-parforhold

Afvist!

At Håndtere Følelsen af at Blive Afvist: Sund Naturlig Grænsesætning og Selvansvarlighed

Følelsen af at blive afvist kan være dybt smertefuld og påvirke vores selvværd og relationer.

Men hvordan håndterer vi denne følelse på en sund og konstruktiv måde?

Denne artikel vil udforske, hvordan du kan sætte sunde grænser, udtrykke dig selvansvarligt, og træde i karakter i stedet for at føle dig som et offer, når du oplever at blive afvist.

Forstå Følelsen af at Blive Afvist

At føle sig afvist er en almindelig menneskelig oplevelse. Det kan ske i mange forskellige sammenhænge, både i parforhold, venskaber og på arbejdspladsen.
Følelsen opstår ofte, når vi oplever, at vores behov eller ønsker ikke bliver mødt, eller når vi ikke føler os set eller værdsat.

Hvorfor Gør Det Så Ondt at Blive Afvist?

Følelsen af at blive afvist kan aktivere vores frygt for ikke at være gode nok eller værd at elske.
Det kan føre til en række negative følelser som tristhed, vrede og lavt selvværd.
Det er vigtigt at forstå, at disse følelser er normale, men at vi har mulighed for at håndtere dem på en konstruktiv måde.

Sunde Grænser: Din Beskyttelse mod Afvisning

En af de vigtigste måder at håndtere følelsen af at blive afvist er at sætte sunde, naturlige grænser.
Respektfuld grænsesætning hjælper os med at beskytte os selv og vores behov, og det giver os mulighed for at træde i karakter i stedet for at føle os som et offer.

Hvad Betyder Sunde Grænser?

Sunde grænser betyder, at du først og fremmest er klar over dine egne behov og respekterer dem.
Du er i stand til at sige fra på en ordentlig måde, når noget ikke føles rigtigt, og du er ikke bange for at udtrykke dine ønsker og forventninger.
Det handler ikke om at være egoistisk, men om at tage ansvar for dit eget velvære.
Derfor er måden, du gør det på, så vigtig.

Selvansvarlig Kommunikation: Nøglen til Tryghed og Respekt

Når du oplever at blive afvist, er det vigtigt at kunne udtrykke dig hensigtsmæssigt og selvansvarligt.
Det betyder, at du skal kunne kommunikere dine følelser og behov uden at bebrejde, kritisere eller manipulere andre.

Konkrete Metoder til Selvansvarlig Kommunikation

Her er nogle konkrete metoder, du kan bruge til at udtrykke dig selvansvarligt:

  • Tal ud fra dig selv: Brug “jeg” i stedet for “du”, når du udtrykker dine følelser og behov.
    For eksempel: “Jeg føler mig ked af det, når…” i stedet for “Du får mig altid til at føle mig ked af det.”
  • Vær specifik: Undgå vage formuleringer. Vær præcis omkring, hvad du har brug for, og hvordan din partner eller andre kan hjælpe dig.
  • Undgå ord som “nej”, “ikke”, “altid” og “aldrig”: Disse ord skaber en følelse af at blive angrebet og er sjældent sande.
  • Fokus på løsninger: Koncentrer dig om at finde konstruktive løsninger i stedet for at dvæle ved problemerne.
  • Brug Anerkendende Selvansvarlig Dialog (ASD): Skiftes til at være afsender og modtager, og kvitter med forståelse efter hver sætning.

At Træde i Karakter: Ikke et Offer

At træde i karakter betyder at tage ansvar for dine egne følelser og handlinger. Det handler ikke om at finde sig i dårlig opførsel, men om at sætte grænser og beskytte dig selv.
Når du træder i karakter, bevæger du dig væk fra offerrollen og tager styringen og kontrollen over dit eget liv – uden at det går ud over andre.

Hvordan Træder Man i Karakter?

Her er nogle måder, du kan træde i karakter på:

  • Sig fra: Lær at sige nej til ting eller mennesker, du ikke kan overkomme. Og gør det på en ordentlig og respektfuld måde.
  • Prioriter dig selv: Husk, at du står øverst i prioriteringstrekanten. Det er ikke egoistisk, men sund fornuft at mærke efter, hvad man vil have, og at udtrykke det selvansvarligt.
  • Vær konsekvent: Hvis du sætter en grænse, skal du være konsekvent i din adfærd og ikke lade andre overskride den.
  • Undgå at bebrejde: Fokuser på at kommunikere dine egne behov i stedet for at bebrejde andre.

Hvad Gør Man, Når Man Føler Sig Afvist?

Når du føler dig afvist, er det vigtigt at give dig selv lov til at føle de følelser, der opstår.
Det er ikke hensigtsmæssigt at undertrykke eller ignorere dine følelser.
Accepter dem, og find derefter måder at håndtere dem på en sund måde.

Håndtering af Følelser

Her er nogle ting, du kan gøre:

  • Acceptér dine følelser: Lad dig selv føle tristhed, vrede eller hvad end, der kommer op. Men lad være med at reagere på dem. Du skal nøjes med at føle dem.
  • Søg støtte: Tal med en ven, et familiemedlem eller helst en professionel terapeut, der ikke har en følelsesmæssig dagsorden med dig.
  • Vær god ved dig selv: Gør ting, der får dig til at føle dig godt tilpas – uden at det går ud over andre.
  • Find ud af, om du skal reagere: Overvej om du skal reagere på dine følelser, eller om du bare skal lade dem passere. Og hvis du reagerer, så gør det hensynsfuldt, respektfuldt og selvansvarligt. Lad være med at hælde din følelsesmæssige skraldespand ud over hovedet på andre.

Undgå at Gentage Gamle Mønstre

Ofte gentager vi gamle mønstre fra tidligere relationer eller oplevelser, når vi føler os afvist.
Det er vigtigt at blive bevidst om disse mønstre, så du kan bryde dem og skabe et sundere forhold til dig selv og andre.

Bevidstgørelse og Ændring

Her er nogle skridt til at ændre dine mønstre:

  • Identificer dine mønstre: Læg mærke til, hvordan du reagerer, når du føler dig afvist.
  • Forstå oprindelsen: Overvej eventuelt, hvor disse mønstre kommer fra.
  • Vælg en ny adfærd: Beslut dig for at reagere anderledes næste gang, du føler dig afvist.
  • Øv dig: Det tager tid at ændre vaner, så vær tålmodig med dig selv. Nogen gange kan det tage årevis at ændre en vane eller holdning – medmindre man søger professionel hjælp.

Professionel Hjælp

Hvis du har svært ved at håndtere følelsen af at blive afvist på egen hånd, kan professionel hjælp være en god idé.
En coach eller terapeut kan hjælpe dig med at identificere dine mønstre, udvikle sunde strategier og vaner til håndtering af følelser og sætte sunde grænser.

Tag ansvar

Følelsen af at blive afvist er en smertefuld, men almindelig oplevelse. Ved at sætte sunde grænser, udtrykke dig selvansvarligt og træde i karakter, kan du håndtere denne følelse på en sund og konstruktiv måde.
Husk, at det er vigtigt at tage ansvar for dine egne følelser og handlinger, og at du fortjener at blive behandlet med respekt.

Afvist, grænser, selvansvarlighed, kommunikation, respekt, offerrolle

Indlægget Afvist! blev først udgivet på Undgå skilsmisse og skab bedre forståelse i parforholdet.


https://www.parforhold-parterapi.dk/artikler/kriser/afvist-igen

En god tilgang til at l???parforholdsproblemer

Der er en række elementer, der er centrale i min tilgang til at løse parforholdsproblemer.
Mine metoder fokuserer på selvansvarlighed, kommunikation, forståelse, og en bevidst indsats for at ændre negative mønstre.

Her er nogle af de vigtigste aspekter i tilgangen:

  • Selvansvarlighed: Det er vigtigt, at hver part tager ansvar for sine egne handlinger, følelser og bidrag til problemerne.
    I stedet for at skyde skylden på partneren, opfordrer jeg til at man kigger indad og arbejder med sine egne overbevisninger, holdninger og adfærdsmønstre.
    Det betyder, at man skal være opmærksom på sin egen rolle i konflikter og tage ansvar for at ændre sine egne reaktionsmønstre. Ingen kan ændre sin partner, men man kan ændre sin egen adfærd og holdning, hvilket kan føre til positiv forandring i forholdet.
  • Kommunikation: Dårlig kommunikation er en af de største årsager til problemer i parforholdet.
    Det er ikke nok bare at tale sammen, men det er nødvendigt at lære at kommunikere på en måde, der skaber forståelse, tillid og respekt.
    Det handler om at kunne udtrykke sig klart og tydeligt, lytte aktivt til partneren og anerkende dennes følelser og perspektiver.
    Det indebærer også at være opmærksom på timing og formulering af kritik. Jeg anbefaler desuden at undgå at afbryde eller dømme partnerens følelser, men i stedet at forsøge at forstå dem.
  • Forståelse for forskelle: Misforståelser opstår ofte på grund af forskelle mellem kønnene. Det maskuline søger ro i stilhed, mens det feminine opnår indre fred gennem dialog.
    Derfor er det vigtigt at anerkende og respektere disse forskelle.
    Det feminine skal forstå, at det maskuline ikke altid er i stand til at læse tanker og udtrykke følelser på samme måde, mens det maskuline skal forstå vigtigheden af at lytte og anerkende det feminines behov for at blive hørt.
  • Konflikthåndtering: Konflikter er uundgåelige i ethvert parforhold, men måden man håndterer dem på, er afgørende. Det er sjældent konflikterne i sig selv, der ødelægger forholdet, men derimod den måde, man håndterer dem på.
    Det er vigtigt at undgå foragt, ydmygelser og personlig kritik, og i stedet lære at udtrykke sine behov og følelser på en konstruktiv måde.
    Det kan også indebære at tage en pause for at undgå følelsesmæssig overvældelse, og at lære teknikker til at dæmpe partnerens vrede.
  • Tillid, tryghed og respekt: Et sundt parforhold er baseret på tillid, tryghed og respekt. I
    Tillid kan genopbygges ved åbenhed, ærlighed og handling. Det betyder at undgå hemmeligheder og være pålidelig i forhold til aftaler.
    Derudover indebærer det at respektere hinandens grænser og behov, samt at anerkende og påskønne partnerens indsats.
  • Fælles indsats: For at et parforhold kan trives, kræver det en fælles indsats fra begge parter.
    Begge skal være villige til at arbejde med sig selv, lære nye færdigheder og bidrage til at skabe et positivt og sundt forhold.
    Det betyder, at begge skal være engagerede i at finde løsninger på problemerne og tage ansvar for at forbedre kommunikationen og relationen.
  • Professionel hjælp: Hvis problemerne er svære at løse selv, anbefaler jeg, at man søger professionel hjælp.
    En parcoach eller parterapeut kan hjælpe med at identificere de underliggende årsager til problemerne, lære nye kommunikationsfærdigheder, og skabe et trygt rum for dialog.
    Parterapi kan også være en forebyggende indsats for at undgå større konflikter.
  • Fokus på det positive: I stedet for at fokusere på problemerne, er det vigtigt at kigge på, hvad der er godt og virker i forholdet. Ved at give opmærksomhed til det positive, kan man skabe en mere positiv dynamik og forbedre stemningen.
  • Løbende vedligeholdelse: Et parforhold kræver løbende vedligeholdelse og indsats for at forblive sundt og velfungerende. Det indebærer at arbejde med sig selv og sine holdninger, kommunikere åbent med sin partner, og tage ansvar for sin egen lykke i forholdet.

Samlet set er løsningen af parforholdsproblemer baseret på en kombination af selvindsigt, kommunikationsfærdigheder, gensidig respekt og en bevidst indsats for at skabe en positiv forandring.

Indlægget En god tilgang til at løse parforholdsproblemer blev først udgivet på Undgå skilsmisse og skab bedre forståelse i parforholdet.


https://www.parforhold-parterapi.dk/artikler/kriser/loes-parforholdsproblemerne

Angst og personlig v櫳t

Hvordan kan de forskellige tilgange til angst forstås i relation til personlig udvikling

Forskellige tilgange til angst kan forstås i relation til personlig vækst ved at se på, hvordan de adresserer og transformerer de udfordringer, som angst medfører.

Her er nogle af de vigtigste perspektiver:

  • Acceptance and Commitment Therapy (ACT): ACT fokuserer på at ÆNDRE forholdet til angst, i stedet for at forsøge at eliminere angsten. Ifølge ACT er selve kampen mod de svære tanker og følelser, der forårsager lidelse, og forsøg på at ændre indholdet af sindet er kontraproduktivt.
    I stedet fremmer ACT fleksibilitet og engagement i værdibaserede handlinger, selv når angsten er til stede.
    Dette kan føre til personlig vækst, fordi man lærer at leve et meningsfuldt liv på trods af angsten. ACT hjælper klienter med at lade deres kampe med tanker og følelser slippe og komme i kontakt med en større mening med at engagere sig i eksponeringsteknikker.
    Denne tilgang hjælper med at skabe rum mellem sig selv og sine tanker og fremmer et mere afbalanceret perspektiv.
    Desuden adresserer ACT oplevelsesmæssig undgåelse, som kan føre til ufleksibilitet.
    ACT hjælper en med at se, at angst ikke nødvendigvis er fjenden, og man kan ændre sit forhold til den.
    Ved at acceptere følelser som en del af livet, kan man undgå at blive fanget i en cyklus af “angst for angst”.
  • Kognitiv defusion: Denne tilgang, som er central i ACT, hjælper med at skabe afstand mellem en person og deres tanker, så de ikke længere opfattes som absolutte sandheder.
    Dette gør det muligt at reagere mere fleksibelt i stedet for automatisk. Ved at personificere tænkningen eller bruge metaforer for tankeprocessen, er det muligt at skifte fra indhold til proces for at fremme defusion.
    At lære at defusionere hjælper en til at indse, at man ikke er sine tanker, og at de ikke behøver at kontrollere ens adfærd.
  • Eksponeringsterapi:Eksponeringsterapi er en effektiv behandling af angst, hvor man konfronterer de ting, man frygter, og derved lærer at håndtere ubehaget.
    Denne terapi kan være meget ubehagelig, men ACT-processer kan hjælpe klienter med at engagere sig i denne proces ved at finde en større mening med det.
    Eksponering i sig selv kan bidrage til personlig vækst ved at vise en, at de frygtede scenarier ikke er så farlige, som man måske forestiller sig.
  • Forståelse af angstens rødder: For at vokse gennem angsten kan det en gang imellem være vigtigt at forstå dens rødder.
    Tidlige oplevelser, tilknytningsmønstre og genetik kan alle spille en rolle i udviklingen af angst.
    For eksempel kan inkonsekvent omsorg føre til ængstelig tilknytning, hvor frygt for afvisning er dominerende.
    At forstå disse rødder er ikke for at bebrejde nogen, men for at få klarhed og fremme helbredelse.
    Ved at forstå den rolle, genetik og temperament spiller, kan man nærme sig sin angst med større medfølelse og klarhed.
    Derudover er det vigtigt at anerkende, hvordan sociale og kulturelle påvirkninger former vores tilknytningsstile.
  • Mindfulness: Mindfulness-praksis hjælper med at observere følelser uden at reagere på dem.
    Dette skaber afstand til angstfyldte tanker og følelser, hvilket fremmer accept og evnen til at fokusere på nuet.
    Ved at lære at observere kropslige fornemmelser forbundet med følelser, kan man bedre forstå og acceptere følelser uden at blive overvældet.
  • Selv-medfølelse: Det kan også være godt at nærme sig sig selv med venlighed, accept, og medfølelse.
    Kampen mod følelserne gør dem kun værre.
    Det er mere effektivt at møde sine ubehagelige følelser med venlighed og accept.
    At tale kærligt til sig selv i stedet for kritisk.
  • Fokus på værdier: ACT understreger vigtigheden af at identificere og handle i overensstemmelse med ens værdier.
    Dette kan være motiverende og hjælpe en til at tage skridt i retning af et meningsfuldt liv, selv når angsten er til stede.
    Ved at fokusere på, hvad der er vigtigt for en, frem for at forsøge at reducere lidelse, kan man opleve større personlig vækst og tilfredshed.
  • Forståelse af angstens natur: Angst er en normal følelse, der har en beskyttende funktion.
    Men når angsten bliver overdreven, kan den blive et problem.
    Forståelse af forskellen mellem frygt og angst, hvor frygt er knyttet til en specifik trussel, mens angst er mere diffus og fremtidsorienteret, kan hjælpe med at håndtere disse følelser.
    Det er også vigtigt at huske, at angst er et produkt af hjernens trusselsdetekteringsmekanismer, og at følelser er noget, man lærer at knytte til oplevelser.
  • Undgåelse og dens omkostninger: Undgåelse af angst og ubehagelige følelser er ofte en kortvarig lettelse, men medfører store langsigtede omkostninger ved at indskrænke ens liv.
    Det er afgørende at erkende, at kampen mod angsten ofte er problemet, ikke selve angsten.
    Dette indebærer at man er villig til at møde angsten med venlighed og accept.
  • Trusselsrespons: Følelser af angst, frygt og lignende tilstande er resultatet af hjernens reaktioner på trusler, og det er denne trusselsrespons som vi bør forstå for bedre at kunne forstå angst og håndtere den.

Ved at integrere disse forskellige tilgange kan man opleve personlig vækst ved at transformere sit forhold til angst, lære at leve et meningsfuldt liv på trods af angsten og udvikle større selvindsigt og fleksibilitet.

Indlægget Angst og personlig vækst blev først udgivet på Bliv din angst kvit!.


https://www.ikkemereangst.dk/artikler/neurovidenskab/angst-og-personlig-vaekst/

L???ngsdag og vold

Politibetjent eller dørmand

En artikel på dr.dk om hvornår vreden og volden er værst, har fået mig til at skrive om dette.
Artiklen findes på www.dr.dk/nyheder/indland/tal-vold-og-voldtaegter-eksploderer-naar-vi-faar-loen-nu-foreslaar-forsker
I artiklen foreslår en forsker, at man måske skulle udbetale løn på forskellige dage, så det ikke var alle, der fik løn på samme tid.
Det ville sprede belastningen på nattelivet ud på flere dage.
Imidlertid er der her nogle råd til, hvordan man håndterer vrede mennesker, særligt i kontekst af et ægteskab, som dørmand eller som politibetjent.

Det er vigtigt at skelne mellem de forskellige roller, da de kræver forskellige tilgange:

Generelle strategier til selv at håndtere vrede:

  • Forståelse af vrede: Det er essentielt at forstå, at vrede ofte er en reaktion på en underliggende følelse som frygt, skuffelse eller smerte. Stolthed kan også være en væsentlig årsag til vrede og aggression.
    At genkende disse triggere kan hjælpe med at håndtere vreden mere effektivt.
  • Accept og mindfulness: I stedet for at undertrykke vreden, kan man bruge Acceptance and Commitment Therapy (ACT) til at acceptere følelsen. Mindfulness hjælper med at observere følelser uden at dømme dem, hvilket skaber distance og mulighed for et mere bevidst respons.
  • Selvregulering: Havening teknikker kan bruges til at berolige nervesystemet. Disse teknikker involverer berøring kombineret med positiv visualisering, hvilket kan hjælpe med at reducere følelsesmæssig smerte og fremme følelsesmæssig heling. Derudover kan vejrtrækningsøvelser også være med til at berolige kroppen.
  • “Stop”-teknikken: Når man mærker vreden komme, kan man bevidst stoppe op og tage en pause før man reagerer.
    Dette giver mulighed for at handle mere overvejet i stedet for at reagere impulsivt.
  • Udtryk følelser assertivt: Det er vigtigt at udtrykke følelser og behov klart og respektfuldt uden at være aggressiv.
    Brug “Jeg”-udsagn for at undgå bebrejdelser.

Håndtering af vrede i ægteskabet:

  • Forstå din partners triggere: I et ægteskab er det vigtigt at kende de specifikke ting, der udløser din partners vrede.
    Dette kan være baseret på tidligere oplevelser eller underliggende usikkerheder.
  • Undgå eskalering: Når konflikten opstår, undgå at svare med vrede selv. Dette vil sandsynligvis eskalere situationen. Prøv at forblive rolig og lyttende på en respektfuld måde. Altså så det opfattes respektfuldt.
  • Sæt grænser: Hvis vreden bliver til misbrug, er det vigtigt at sætte sunde klare grænser og være forberedt på konsekvenser, såsom at afslutte forholdet, hvis det er nødvendigt. Det er også vigtigt at søge professionel hjælp i sådanne situationer.
  • Vis empati: At udvise empati og medfølelse kan gøre den vrede person mindre aggressiv.
    Prøv at forstå deres perspektiv, selvom du ikke er enig.
  • “Kærlighedsaktivist”: Kilderne nævner at være en “kærlighedsaktivist” ved at give små, venlige handlinger i parforholdet.
    Dette kan fremme en følelse af kærlighed og kan forebygge vrede.
  • Mindful tilstedeværelse: I konflikter er det vigtigt at være til stede og fokuseret på partnerens følelser.
    Dette kan hjælpe med at reducere misforståelser og føre til en konstruktiv løsning.

Håndtering af vrede som dørmand eller politibetjent:

  • Deeskaleringsteknikker: Som dørmand eller politibetjent, er det vigtigt at deeskalere situationen, før den bliver voldelig.
    Dette kan indebære at tale roligt, vise empati og forsøge at finde en løsning.
    Undgå konfrontationer som kan optrappe situationen.
  • Sikkerhed først: Som dørmand skal sikkerheden altid være i fokus. Sørg for at være opmærksom på din egen sikkerhed og de omkring dig.
    Hvis en situation bliver for farlig, er det vigtigt at trække sig tilbage og tilkalde hjælp.
  • Professionel distance: Oprethold en professionel distance. Undgå at tage den vrede personlige.
    Dette hjælper med at forblive rolig og objektiv.
  • Vær opmærksom på kropssprog: Vær opmærksom på kropssprog både hos dig selv og den vrede person.
    Undgå at virke truende, og brug et roligt kropssprog for at signalere kontrol og ro.
  • Anerkend vrede: Anerkend personens vrede og giv dem plads til at udtrykke sig. Dette kan dæmpe deres vrede.
  • Kend dine grænser: Som politibetjent har man en vis myndighed til at gribe ind, men det er vigtigt at kende sine grænser og vide, hvornår man skal tilkalde ekstra hjælp.

Yderligere overvejelser:

  • Sociale medier: Vær opmærksom på, hvordan sociale medier kan påvirke vrede og aggression. Anonymitet online kan føre til aggressiv adfærd, der kan smitte af på det virkelige liv.
  • Søvn og fysisk sundhed: Sørg for at få nok søvn og være i god fysisk form. Mangel på søvn og dårlig fysisk sundhed kan føre til mere irritation og dårligere selvregulering.
  • Stolthed: Vær opmærksom på, at stolthed ofte er en drivkraft bag vold. At lære at håndtere sin stolthed kan reducere aggression.
  • Frygt: Frygt kan også være en grundlæggende følelse bag vrede. At forstå denne sammenhæng kan hjælpe med at reagere mere hensigtsmæssigt.

Husk, at der ikke findes en enkelt løsning, der passer til alle.
Det er vigtigt at være opmærksom på dine egne reaktionsmønstre og tilpasse strategierne til den specifikke situation.
Professionel hjælp er altid en mulighed, hvis du kæmper med at håndtere vrede, enten din egen eller andres.

Indlægget Lønningsdag og vold blev først udgivet på Håndtering af voldsomme følelser.


https://www.vreden.dk/artikler/arbejdslivet/loenningsdag-og-vold/

Parforholdsproblemernes 3 faser

De 4 køn

Når vi oplever problemer i parforholdet, går vi mere eller mindre igennem tre konkrete faser.

Imidlertid afhænger faserne meget af, om det er en mand eller en kvinde – eller rettere det maskuline og det feminine i os alle sammen.

I min verden er der her på Jorden 4 forskellige køn. Der er kvinder og mænd, fordi de fra fødslen er udstyret med henholdsvis en kusse og en pik. Der findes ikke et tredje kønsorgan, som er forskelligt fra de to andre.

Og så er der det maskuline og det feminine, som mere handler om tanker, holdninger, følelser og lignende. Både mænd og kvinder har både det maskuline og det feminine i sig, men de fleste mænd har mest af det maskuline (rationelle), og de fleste kvinder har mest af det feminine (følelsesmæssige).

Det maskulines ubalance og smerte

Når det maskuline (ofte, men ikke udelukkende, manden) kommer i ubalance pga ubehag af en eller anden slags, gør han ofte følgende:

  • Fordybelse i arbejde og overarbejde: I denne fase vil det maskuline typisk kaste sig over arbejdet og påtage sig mere ansvar og overarbejde. Dette kan ske som en måde at skjule smerte på, eller som en måde at overbevise sig selv om, at grunden til den indre smerte er manglende succes eller utilstrækkelig indtjening.
  • Tilbagetrækning til “Hulen”: Det maskuline trækker sig tilbage og isolerer sig fra omverdenen. Dette kan være en måde at søge ro og refleksion på, men det kan også være en reaktion på stress og følelsen af ikke at blive værdsat.
  • Ønske om mere støtte fra partneren: I denne fase har det maskuline brug for anerkendelse, forståelse og opbakning fra sin partner. Dette behov kan dog være svært for det maskuline at udtrykke direkte.

Det er væsentligt at forstå, at disse faser ikke er statiske, og at det maskuline kan bevæge sig frem og tilbage mellem dem. Derudover er det vigtigt at bemærke, at både mænd og kvinder kan indeholde elementer af det maskuline og feminine, og at disse faser derfor ikke er begrænset til et bestemt køn.

Når det maskuline ikke føler sig værdsat, kan det ty til (hårdt) arbejde som en måde at skjule sin smerte på. Det er vigtigt, at det maskuline først og fremmest sikrer sig, at han giver sin feminine partner opmærksomhed, når han kommer hjem, så hun kan værdsætte ham. Først når han kan frigøre sig fra sine problemer, vil han føle sig i stand til at bidrage positivt til parforholdet og hjemmet med opmærksomhed, forståelse og fysiske bidrag til det huslige.

Det maskuline har også brug for at opnå succes, finde afledning gennem fysisk aktivitet eller en hobby, og modtage påskønnelse og anerkendelse for at kunne opnå optimal afslapning. Det er også vigtigt, at det feminine forstår, at det maskuline har brug for tid til at køle af og tænke over en situation.
Hvis det feminine stiller det maskuline spørgsmål, når han er vred og ophidset, kan det forværre hans vrede.

Når det maskuline føler, at han har løst sine problemer og fået kontrol over sine følelser, er det vigtigt, at han føler sig elsket og værdsat.

Det feminines ubalance og smerte

Når det feminine (ofte, men ikke udelukkende, kvinden) kommer i ubalance pga ubehag af en eller anden slags, gør hun ofte følgende:

  • En følelse af tomhed og søgen efter trøst i overspisning: I denne fase kan det feminine opleve en indre tomhedsfølelse og forsøge at kompensere for denne følelse ved at spise for meget.
  • Overengagerer sig og påtager sig for meget: Det feminine kan i denne fase have en tendens til at overbooke sig selv og påtage sig for mange opgaver og ansvar.
  • Ønske om mere åbenhed og risiko for at kommunikere fra den maskuline side: I denne fase længes det feminine efter dybere kontakt og åbenhed, og kan forsøge at kommunikere sine behov på en maskulin voldsom måde, hvilket kan virke uhensigtsmæssigt og skadeligt for både hende selv og hendes partner. Det kan føre til, at hun begynder at tale mere rationelt, hvilket kan være en uhensigtsmæssig strategi for det feminine, da det feminine oplever lindring gennem samtale og følelsen af at blive hørt, set og forstået.

Det er afgørende at være opmærksom på, at disse faser ikke er statiske, og det feminine kan bevæge sig frem og tilbage mellem dem. Det er også vigtigt at huske, at både mænd og kvinder kan indeholde elementer af både det maskuline og feminine, og at disse faser derfor ikke er begrænset til et bestemt køn.

Generelt skal det feminine være opmærksom på, at hendes måde at kommunikere på, kan være forskellig fra det maskulines, og det er vigtigt, at hun kan udtrykke sine følelser frit for at kunne slappe af og genoprette forbindelsen til sine feminine følelser.
Det maskuline skal huske at give sin feminine partner opmærksomhed, så hun kan værdsætte ham, og det er også vigtigt, at det maskuline forstår det feminines behov for at blive hørt og forstået.

Så det handler om forståelse af forskellighederne kønnene imellem, samt om hensigtsmæssig kommunikation.
Ofte skal gamle dårlige vaner erstattes med nye gode vaner.
Alle disse ting kan man lære i parcoaching.

Indlægget Parforholdsproblemernes 3 faser blev først udgivet på Undgå skilsmisse og skab bedre forståelse i parforholdet.


https://www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/psykologi/parforholdsproblemernes-3-faser

Hvordan kan man genopbygge tillid i et parforhold?

Der er flere måder, hvorpå man kan genopbygge tillid i et parforhold, efter den er blevet brudt.
Det er en proces, der kræver tid, åbenhed og en fælles indsats fra begge parter.

Her er nogle af de centrale elementer i min tilgang til genopbygning af tillid:

  • Ingen hemmeligheder: Det er vigtigt, at der ikke er hemmeligheder i et parforhold, da de kan være lige så skadelige som løgne. Partneren skal have en “hovednøgle” til alle aspekter af dit liv, hvilket indebærer at være ærlig om samtaler, møder, steder man har besøgt osv. En høj grad af gennemsigtighed er afgørende for at genopbygge tillid.
  • Anerkend forskellen mellem tilgivelse og tillid: Tilgivelse og tillid er to forskellige ting. Tilgivelse bør gives øjeblikkeligt, når der er sket et svigt, mens tilliden skal genopbygges langsomt over tid. Tilgivelse kan ikke optjenes, men skal gives af den sårede part, for sin egen skyld, og ikke for den andens. Det betyder ikke, at man glemmer, undskylder eller retfærdiggør det, der er sket, men at man giver sig selv mulighed for at komme videre.
    Tillid derimod skal optjenes gennem handlinger og konsistens. Og det kan godt tage lang tid.
  • Handling og pålidelighed: Tillid opbygges gennem handlinger og den måde, man er på, og skal være konsekvente og gentages. Det er ikke nok at sige, at man er til at stole på; det skal vises gennem ens adfærd og den måde, man behandler sin partner på. Pålidelighed er nøgleordet i tillid, og det er afgørende at være pålidelig for at kunne opbygge tillid. Man kan ikke købe tillid, det skal optjenes.
  • Selvtillid og selvværd: For at kunne give og modtage tillid, er det vigtigt at have selvtillid.
    Selvtillid indebærer, at man tør give slip og ikke forsøger at kontrollere alt, hvad der sker omkring en.
    Det handler også om at være i balance med sig selv og dermed være i stand til at tiltrække og fastholde en god partner.
  • Kommunikation: Åben og ærlig selvansvarlig kommunikation er afgørende for at genopbygge tillid. Det er vigtigt at tale om de ting, der har skadet tilliden og være villig til at lytte til sin partners følelser og perspektiver. Det handler om at udtrykke sig klart og tydeligt og undgå at tage noget for givet. Det er også vigtigt at huske at kvittere for det, man hører, for at undgå misforståelser.
  • Fælles indsats: Genopbygning af tillid kræver en fælles indsats fra begge parter. Begge skal være villige til at arbejde med sig selv, lære nye færdigheder og bidrage til at skabe et positivt og sundt forhold. Det betyder at begge skal være engagerede i at finde løsninger på problemerne og tage ansvar for at forbedre kommunikationen og relationen.
  • Professionel hjælp: Hvis det er svært at genopbygge tilliden på egen hånd, kan professionel hjælp være en god idé. En par-coach eller -terapeut kan hjælpe med at identificere de underliggende årsager til problemerne, lære jer nye kommunikationsfærdigheder, skabe et trygt rum for dialog og sørge for at I får nye gode vaner.
  • Tålmodighed: Tillid genopbygges ikke fra den ene dag til den anden. Det er en proces, der kræver tid, tålmodighed og vedholdenhed. Det er vigtigt at være tålmodig med både sig selv og sin partner og anerkende de små fremskridt, der bliver gjort undervejs.
  • Fokus på det positive: Selvom der har været brud på tilliden, er det vigtigt at huske, hvad der er godt i forholdet og give opmærksomhed til de positive ting. Det kan hjælpe med at skabe en mere positiv dynamik og forbedre stemningen.

Ved at følge disse principper og arbejde aktivt med at skabe åbenhed, ærlighed og pålidelighed i forholdet, kan tilliden genopbygges og forholdet blive stærkere. Det er dog vigtigt at huske, at det er en proces, der kræver tid, tålmodighed og en fælles indsats.

Indlægget Hvordan kan man genopbygge tillid i et parforhold? blev først udgivet på Undgå skilsmisse og skab bedre forståelse i parforholdet.


https://www.parforhold-parterapi.dk/artikler/genopbygning/genopbygge-tillid

fysisk aktivitet kan reducere angst : Fordelene ved motion for mental sundhed

Effektive strategier mod angstanfald

Angst har tendens til at tage kontrol over dit liv, men med de rette strategier kan du genfinde ro og balance. Generaliseret angst føles som en konstant bekymring, men der findes redskaber til at lindre den.

Hvorfor opstår nervøsitet og angstanfald?

Angstanfald kommer ofte af ubevidste mekanismer, der er forbundet med tidligere oplevelser. Hjælp til angst består i at lære de mentale processer, der påvirker nervøsitet og frygt.

Hvordan du kan reducere angst og nervøsitet

Der eksisterer mange tilgange til at håndtere generaliseret angst. Ved at integrere mentale øvelser kan du udvikle din evne til at bevare roen.

Professionel hjælp

En angsthåndterings-coach kan vejlede dig med at opdage dine tanker. Hjælp til angst består af terapeutiske teknikker, der muliggør dig i at håndtere din nervøsitet.

Find endnu mere om hjælp mod nervøsitet . Klik her.

Tag det første skridt

At søge vejledning til angst er en vigtig beslutning, men det kan lykkes at mestre angstanfald og nervøsitet. Tag kontrol og få balance og indre ro.

Manipulation i parforhold

Manipulation er et fælles ansvar

Manipulation i et parforhold er en kompleks dynamik, hvor den ene eller begge parter anvender adfærd, der har til formål at kontrollere, påvirke eller udnytte den anden.
Det er sjældent en bevidst handling, men snarere et resultat af indlærte mønstre og ubevidste psykologiske mekanismer.
Det kan manifestere sig på mange måder, fra subtile hentydninger og passiv-aggressiv adfærd til mere åbenlyse former for følelsesmæssig afpresning.

Begges ansvar i manipulation

En vigtig pointe er, at manipulation sjældent er et ensidigt problem. Begge parter har et ansvar for den dynamik, der opstår. Ofte spejler parterne hinandens adfærd, hvor den ene part måske manipulerer for at få opmærksomhed, mens den anden part trækker sig for at undgå konfrontation. Det er som det gamle mundheld: “Tyv tror, at hver mand stjæler“. Dette betyder, at begge parter må kigge indad og tage ansvar for deres egen rolle i den uhensigtsmæssige adfærd.

Utryghed og usikkerhed som drivkraft

Ofte er manipulationen drevet af en følelse af utryghed eller usikkerhed hos den, der manipulerer. Den manipulerende part forsøger at dække et behov for kontrol og bekræftelse, ofte fordi de tidligere har oplevet svigt, overgreb eller manglende tillid. Den anden part kan ubevidst forstærke den manipulerende adfærd ved at give efter for kravene eller ved at reagere på en måde, der bekræfter den manipulerendes usikkerhed.

Holdningsændring og nye færdigheder

At ændre en manipulerende adfærd kræver en grundlæggende holdningsændring og indlæring af nye færdigheder. Det er en proces, der sjældent kan gøres alene, da de indgroede vaner og mønstre ofte er ubevidste. Hvis det var let, havde man gjort det for længst.

Behovet for bevidstgørelse

Det første skridt er bevidstgørelse. Begge parter skal erkende deres egen rolle i de manipulerende mønstre. Det kan være svært at se sine egne fejl og mangler, men det er nødvendigt for at skabe en positiv forandring. I parcoaching kan en professionel hjælpe med at afdække disse uhensigtsmæssige mønstre.

Kommunikationsværktøjer: Nøglen til forandring

Efter bevidstgørelsen skal der læres nye færdigheder, især i form af kommunikationsværktøjer. Disse værktøjer hjælper parterne med at udtrykke deres behov og følelser på en klar, ærlig og respektfuld måde, uden at ty til manipulation. Det kan være at lære at tale ud fra sig selv i stedet for at bruge ordet “du”.

  • Anerkendende Selvansvarlig Dialog (ASD) er et effektivt værktøj, hvor parterne lærer at lytte og forstå hinanden uden at forsøge at blive enige.
  • “Brønden” er en metode til at uddybe samtaler om mindre udfordringer, hvor den ene part taler, og den anden lytter.
  • Flow-kommunikation er en let dagligdags samtaleform, hvor man skiftes til at fortælle og stille spørgsmål.

Det er vigtigt at øve sig på disse kommunikationsværktøjer, selv når det ikke er nødvendigt, så de er lette at bruge i pressede situationer. Det er som at lære et nyt sprog – det kræver tid, øvelse og tålmodighed.

Fra viden til handling: Indgroede vaner

Det er ikke nok at have viden om kommunikation. De nye færdigheder skal indøves og gentages mange gange, så de bliver til nye vaner. Det tager tid at ændre en dårlig vane til en god, men det er muligt med den rette indsats. Her kan en parcoach eller terapeut hjælpe med at skabe en struktur, der understøtter de nye vaner.

Professionel hjælp: En nødvendighed

Manipulation er et vanskeligt problem at løse alene. En parterapeut eller coach kan skabe et trygt rum, hvor begge parter kan føle sig hørt og forstået. En professionel kan også hjælpe med at oversætte de følelser og behov, der ligger bag manipulationen, så parterne kan forstå hinanden bedre. Terapeuten kan desuden italesætte mønstre, som parterne ikke selv er bevidste om.

Tillid, tryghed og respekt

Målet med parcoachingen er at genopbygge tillid, tryghed og respekt i parforholdet. Det handler om at kunne rumme hinanden og sætte sunde naturlige grænser. Det handler også om at tilgive hinanden for tidligere fejl og mangler.

En investering i fremtiden

At arbejde med manipulation i et parforhold er en investering i fremtiden. Det kræver en fælles indsats, men belønningen er et sundere, lykkeligere og mere kærligt parforhold. Når begge parter tager ansvar for deres egne handlinger og lærer at kommunikere på en respektfuld måde, kan de skabe en relation, der er baseret på ærlighed, tillid og kærlighed.

Manipulation, parforhold, kommunikation, ansvar, holdningsændring, parterapi

Indlægget Manipulation i parforhold blev først udgivet på Undgå skilsmisse og skab bedre forståelse i parforholdet.


https://www.parforhold-parterapi.dk/artikler/kriser/manipulation-i-parforhold-3

Hvordan p嶩rkede Kierkegaard og Sartre forst奬sen af angst?

Kierkegaard og Sartre havde en betydelig indflydelse på forståelsen af angst, især ved at flytte fokus fra det patologiske til at anse angst som en fundamental del af den menneskelige eksistens.
Deres filosofiske perspektiver adskiller sig markant fra Freuds psykoanalytiske tilgang, der betragtede angst som et resultat af fortrængte impulser.

Her er en uddybning af, hvordan Kierkegaard og Sartre påvirkede forståelsen af angst:

  • Kierkegaards syn på angst:
    • Angst som en del af den menneskelige eksistens:Kierkegaard betragtede angst som en integreret del af den menneskelige natur snarere end en psykisk lidelse. Han mente, at angst opstår fra erkendelsen af vores frihed til at vælge, og den dermed forbundne usikkerhed.
    • Skelnen mellem frygt og angst: Kierkegaard skelnede mellem frygt (der har et specifikt objekt) og angst, der er en uobjektiv, fremtidsorienteret frygt. Angsten er en reaktion på “intetheden”, eller den fortvivlelse, der følger af erkendelsen af, at vi ikke er grundfæstede i verden, og at vores eksistens kun defineres af vores handlinger.
    • Angstens nødvendighed: Kierkegaard mente, at det at opleve angst var afgørende for et succesfuldt liv, idet det er gennem angsten, at vi konfronteres med vores muligheder og dermed udvikler os.
      Han sagde: “Den, der er opdraget af angst, er opdraget af muligheden“. Han mente, at det veljusterede menneske konfronterer angsten og bevæger sig fremad.
    • Angst som drivkraft: Ifølge Kierkegaard er angst ikke blot en negativ følelse, men en drivkraft for personlig vækst og udvikling.
      Han så angsten som en nødvendig del af den menneskelige erfaring og mente, at den skulle accepteres og integreres i livet.
  • Sartres syn på angst:
    • Eksistens før essens: Sartre, der var stærkt påvirket af Kierkegaard, afviste Freuds vægt på det patologiske og ubevidste i sindet.
      Han argumenterede for, at “eksistensen går forud for essensen“, hvilket betyder, at vi skaber os selv gennem de bevidste valg, vi træffer og vores værdier.
    • Angst som en del af den menneskelige frihed: Ligesom Kierkegaard betragtede Sartre angsten som en integreret del af den menneskelige natur, og at den ikke var en lidelse.
      Angsten kommer fra den byrde af frihed som mennesker oplever. Vi er konstant konfronteret med valget om, hvordan vi vil leve, og denne erkendelse skaber angst.
  • Afvisning af det patologiske: Sartre afviste Freuds fokus på det patologiske og ubevidste, idet han betragtede angsten som en naturlig reaktion på livets iboende usikkerhed.
    Han så angsten som et udtryk for vores ansvar for os selv og vores valg.
  • Fælles indflydelse og betydning:
    • Fokus på bevidsthed: Både Kierkegaard og Sartre centrerede deres forståelse af angst omkring bevidsthed.
      De mente, at angsten opstår fra vores evne til at reflektere over vores eksistens, vores valg og vores ansvar.
  • Alternativ til Freud: Deres syn på angst som en eksistentiel betingelse tilbød et alternativ til Freuds psykoanalytiske forklaring.
    Deres indflydelse var medvirkende til at skabe en kulturel forståelse af angst som mere end blot en psykisk lidelse.
  • Indflydelse på eksistentiel terapi: Deres filosofiske ideer har været afgørende for udviklingen af eksistentiel terapi, der fokuserer på at hjælpe individer med at håndtere livets grundlæggende udfordringer som mening, frihed og ansvar.

En dybere forståelse

Kort sagt har Kierkegaard og Sartre bidraget til en dybere forståelse af angst som en fundamental del af den menneskelige tilstand.
Deres arbejde har udfordret det traditionelle syn på angst som udelukkende en patologisk lidelse, og har i stedet fremhævet dens betydning for personlig udvikling og selvforståelse.
Deres tanker har haft stor indflydelse på filosofi, psykologi og kultur, og fortsætter med at påvirke vores syn på angst i dag.

Indlægget Hvordan påvirkede Kierkegaard og Sartre forståelsen af angst? blev først udgivet på Bliv din angst kvit!.


https://www.ikkemereangst.dk/artikler/neurovidenskab/kierkegaard-og-sartres-forstaaelse-af-angst/