Angst fysiske symptomer
Hvad sker der i hjernen ved angst?
Angst er ikke kun en følelsesmæssig oplevelse, men også en kompleks fysiologisk reaktion i hjernen og kroppen.
Fra et neurovidenskabeligt synspunkt involverer angst flere områder i hjernen, der arbejder sammen for at producere de fysiske symptomer, vi oplever.
Centralt i denne proces er amygdala, som fungerer som hjernens alarmcentral.
Når amygdala opfatter en trussel, selv en potentiel eller indbildt trussel, aktiveres den og sætter gang i en række reaktioner, der fører til de velkendte fysiske symptomer på angst.
Denne reaktion kan udløses af både konkrete farer og mere abstrakte bekymringer, hvilket forklarer hvorfor angst kan opleves i mange forskellige situationer.
Det autonome nervesystem og angst
Når amygdala aktiveres, sender den signaler til hypothalamus, som er ansvarlig for at regulere kroppens autonome nervesystem. Det autonome nervesystem styrer automatiske kropsfunktioner som hjerterytme, vejrtrækning og fordøjelse. Under angst aktiveres det sympatiske nervesystem, som er kroppens “kamp-eller-flugt”-system.
Dette fører til en række fysiologiske ændringer:
- Hjertebanken: Det sympatiske nervesystem frigiver adrenalin og noradrenalin, som øger hjertefrekvensen og blodtrykket. Dette kan føles som hjertebanken eller en følelse af, at hjertet slår hårdt.
- Hurtig vejrtrækning: Kroppen forbereder sig på handling, og vejrtrækningen bliver hurtigere og mere overfladisk for at forsyne musklerne med ilt. Dette kan føles som åndenød eller hyperventilation.
- Svedtendens: Svedkirtlerne aktiveres for at afkøle kroppen under den forventede fysiske anstrengelse, hvilket kan resultere i øget svedtendens.
- Muskelspændinger: Kroppens muskler spændes som forberedelse til at kæmpe eller flygte. Dette kan føles som spændinger i nakke, skuldre eller andre dele af kroppen.
- Fordøjelsesproblemer: Blodforsyningen til fordøjelsessystemet reduceres, hvilket kan resultere i maveproblemer, kvalme eller ubehag i maven.
Hormonelle reaktioner ved angst
Ud over det autonome nervesystem spiller hormoner også en central rolle i angstoplevelsen. Når amygdala registrerer en trussel, frigives kortisol, det primære stresshormon, fra binyrerne.
Kortisol forbereder kroppen på stress ved at øge blodsukkeret og undertrykke immunforsvaret.
En kronisk høj kortisolproduktion kan have en negativ indvirkning på helbredet og er ofte forbundet med øget angst.
Samtidig frigives adrenalin, som forstærker de fysiologiske reaktioner, såsom øget hjertefrekvens og svedtendens. Disse hormonelle reaktioner er afgørende for kroppens umiddelbare respons på en opfattet fare, men vedvarende aktivering kan føre til langvarige sundhedsproblemer.
Neurotransmittere og angst
Neurotransmittere er kemiske budbringere, der overfører signaler mellem nerveceller i hjernen. Flere neurotransmittere er involveret i reguleringen af angst. Serotonin, som spiller en rolle i humørregulering, er ofte lavere hos mennesker med angstlidelser. GABA (gamma-aminobutyrisk syre) er en hæmmende neurotransmitter, der hjælper med at dæmpe nerveaktiviteten, og en dysfunktion i GABA-systemet kan også bidrage til angst. Derudover er noradrenalin, der er relateret til kroppens “kamp-eller-flugt”-respons, også involveret i angstreaktioner. Balancen mellem disse neurotransmittere er afgørende for at opretholde en stabil psykisk tilstand. Forskning inden for neurotransmitteres rolle i angst er stadig under udvikling, men det har bidraget til udviklingen af medicin, der kan hjælpe med at regulere disse kemiske ubalancer.
Hjernens kredsløb ved angst
Flere hjerneområder er involveret i angst, og disse områder danner et komplekst kredsløb, der orkestrerer kroppens reaktion. Ud over amygdala og hypothalamus spiller den præfrontale cortex en vigtig rolle i reguleringen af angst. Den præfrontale cortex hjælper med at vurdere trusler og kontrollere impulser og følelser. Hos personer med angstlidelser kan der være en dysfunktion i kommunikationen mellem den præfrontale cortex og amygdala, hvilket kan føre til en overdreven angstreaktion. Desuden er hippocampus, der er ansvarlig for hukommelse og indlæring, også involveret. Traumer og stress kan påvirke hippocampus, hvilket kan gøre det sværere for personen at håndtere angst. Forståelsen af disse kredsløb er afgørende for at udvikle mere effektive behandlingsmetoder.
Hvordan påvirker angst kroppen?
De fysiske symptomer på angst er ikke kun ubehagelige, men kan også have langsigtede sundhedsmæssige konsekvenser. Kronisk angst kan føre til:
- Hjerte-kar-sygdomme: Vedvarende højt blodtryk og øget hjertefrekvens kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
- Fordøjelsesproblemer: Kronisk stress kan forstyrre fordøjelsen og føre til irritabel tyktarm (IBS) og andre gastrointestinale problemer.
- Immunforsvarets svækkelse: Kortisol kan undertrykke immunforsvaret, hvilket gør kroppen mere sårbar over for infektioner og sygdomme.
- Søvnproblemer: Angst kan forstyrre søvnen, hvilket kan føre til træthed og nedsat kognitiv funktion.
- Muskelspændinger og smerter: Langvarige muskelspændinger kan forårsage kroniske smerter og ubehag.
Hvad kan man gøre ved angsten set fra et neurovidenskabeligt synspunkt?
For at håndtere angstsymptomer er det vigtigt at forstå de neurovidenskabelige mekanismer, der ligger til grund for dem. Her er nogle effektive strategier med rod i neurovidenskaben:
- Regulering af vejrtrækning: Langsom og dyb vejrtrækning, især diafragmatisk vejrtrækning, kan aktivere det parasympatiske nervesystem, som hjælper med at berolige kroppen. Dette kan modvirke de fysiologiske reaktioner, der opstår under angst. Regelmæssig vejrtrækningsøvelse kan reducere den generelle angstfølsomhed og forbedre kroppens evne til at håndtere stress.
- Mindfulness og meditation: Disse praksisser hjælper med at øge bevidstheden om tanker og følelser uden at reagere automatisk på dem. Mindfulness kan ændre hjernens aktivitet, især i den præfrontale cortex og amygdala, hvilket kan bidrage til at regulere angst. Meditation har vist sig at kunne ændre hjernens struktur og funktion over tid, hvilket giver bedre kontrol over følelser og stress.
- Fysisk aktivitet: Regelmæssig motion kan reducere angst ved at frigive endorfiner, der har en humørløftende effekt, og ved at reducere stresshormoner som kortisol. Motion er ikke blot et fysisk værktøj, men også en effektiv måde at regulere hjernens kemi og forbedre humøret.
- Havening teknikker: Brug af berøring og opmærksomhed til at reducere angst ved at skabe ro i hjernen. Havening har en beroligende effekt på nervesystemet.
- Eksponering: Gradvis eksponering for det, der udløser angsten, kan hjælpe med at mindske frygten ved at ændre de betingede reaktioner i hjernen. Ved at opleve angsten i trygge omgivelser kan man reducere den over tid. Det er vigtigt at arbejde med gradvis eksponering sammen med en erfaren fagperson.
- Selvmedfølelse: At være venlig og accepterende over for sig selv kan reducere den negative selvopfattelse og hjælpe med at håndtere angst. Forskning viser, at selvmedfølelse kan reducere stress og øge den psykiske modstandskraft.
- Professionel terapi: En coach, psykolog eller terapeut kan hjælpe med at forstå de underliggende årsager til angsten og udvikle strategier til at håndtere den effektivt. Forskellige terapiformer kan være effektive, afhængigt af den enkeltes behov og præferencer. Det kan fx være en kombination af flere terapiformer.
Kompleksiteten
Angst er en kompleks tilstand med dybe rødder i hjernens fysiologi og kemi. Ved at forstå de neurovidenskabelige processer, der ligger bag de fysiske symptomer, kan vi udvikle mere effektive strategier til at håndtere angst. Regulering af vejrtrækning, mindfulness, fysisk aktivitet og professionel hjælp er alle vigtige værktøjer i kampen mod angst.
Med den rette tilgang er det muligt at opnå et liv med mindre angst og mere ro. Det er vigtigt at være tålmodig og vedholdende på vejen mod et liv med mindre angst.
Indlægget Angst fysiske symptomer blev først udgivet på Bliv din angst kvit!.
https://www.ikkemereangst.dk/artikler/neurovidenskab/angst-fysiske-symptomer/